Af - 25/11-15 22:12

Danskere udfordrer Snapchat med ny billede-appDanskere udfordrer Snapchat med ny billede-app

Med Puzz App skal du løse dine venners og kendte billeder som puslespil. Alting skal ikke gå så stærkt, siger de danske udviklere.

Bildstrecke im Grossformat »

Det er et ambitiøst projekt at ville udfordre apps som Snapchat og Instagram, men ikke desto mindre er det, hvad de to danske grundlæggere Martin Bastrup Bruun og Jesper Hovmand Fuglsang vil.

- Vi vil være lige så store som Snapchat og Instagram, siger Martin Bastrup Bruun til metroxpress.

LÆS OGSÅ: TV: Juhuuu - Snapchat udvider funktion

Med The Puzz App sender brugerne billeder til hinanden som puslespil. Puslespillene løser man på tid og får en score. På den måde kan du følge med i, hvem der løser dine puslespil, hvor gode de er, og hvem der er dine bedste venner på appen.

- Jeg var træt af, at alting skulle gå så stærkt. På Snapchat får du et billede, og så forsvinder det igen. På Instagram scroller og liker og scroller og liker du, uden rigtig at tage stilling til, det du får, siger Martin Bastrup Bruun, som fik idéen til appen, da hans kæreste skulle over til en veninde og lægge puslespil.

LÆS OGSÅ: Snevejr på Snapchat: Sådan har vi brugt søndagen i sneen

Der er også mulighed for at følge kendte mennesker på Puzz App – såkaldte 'public figures'. Ved at løse deres puslespil kan man vise, hvor dedikeret en fan, man er. De kendte kan på den måde også lave konkurrencer med præmier til sine fans.

Det danske internetfænomen Benjamin Laisner og springrytter Tina Lund er blandt de danske kendte, som allerede er med på vognen.

Idéen er, at skrue ned for tempoet, men udviklerne er ikke nervøs for, at det kommer til at gå for langsomt på puslespils-appen.

LÆS OGSÅ: TV: Se de 8 gale - eller geniale - metoder til at bryde isen på Tinder

- Folk kan selv vælge, om de vil sende fire, ni, 16 eller 25 brikker, og så skal public figures og deres konkurrencer også være med til at holde fast i folk. Det kan være forskellige ting og autografer, siger Martin Bastrup Bruun.

Appen er allerede tilgængelig på App Store og kommer til Android indenfor de næste tre-fire måneder.


LÆS OGSÅ: Ny opdatering: Snapchat klar med smart funktion

LÆS OGSÅ: TV: Dansk Snapchat-stjerne: Jeg bruger gerne 5 timer på en god story

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress