Af - 01/08-15 14:08; Opdateret: 01/08-15 21:29

Danmarks sejeste 9-årige er fundetDanmarks sejeste 9-årige er fundet

9-årige Emilie Overgaard Christensen er netop kåret som 'Årets Trafikhelt 2015'.

storybild

Emilie Overgaard Christensen hjælper sin mor, der er alvorligt syg, med at
få hverdagen til at hænge sammen. Med cykelhjelm og reflekser henter og
bringer hun sine søskende fra børnehave og skole – og derfor har Emilie
vundet prisen som Årets Trafikhelt 2015.

LÆS OGSÅ: TV: Mor redder søns liv i uheld på rulletrappe og mister selv livet

En alvorlig tarmsygdom og mange besøg på sygehuset gør det svært for
Emilies mor at hente og bringe sine børn til skole og børnehave. Men uden
brok og sure miner sørger Emilie for, at sine søskende kommer sikkert frem,
når der er behov for hjælp til at få hverdagen i Bjerringbro til at hænge
sammen. Emilie klarer alt fra at få børnene i tøjet til, at de små går
inderst på fortovet, hvor det er mest sikkert.

Det er Emilies mor, der har indstillet Emilie til prisen. I indstillingen
skriver hun, at Emilie er det mest hjælpsomme og kærlige menneske, hun
kender.

- Hun har så meget fortjent at vinde, som et kæmpe klap på
skulderen, for hun er med til at få vores familie til at hænge sammen og
gøre vores dagligdag mere tålelig trods vores hårde odds, udtaler Emilies
mor.

LÆS OGSÅ: Minion-bamse redder 5-årig piges liv i fald fra tredje sal

Årets Trafikhelt 2015 kåres som en del af kampagnen Trafiksikkerhed i
Øjenhøjde – en trafikkampagne, der i mere end 10 år har uddannet børn i at
færdes mere sikkert i trafikken.

Prisen blev overrakt d. 1. august på Egeskov Slot til Falck Dagen, hvor de
fem børn, som har gjort den største forskel i trafikken, var inviteret
sammen med deres familier. Udover titlen som Årets Trafikhelt 2015 vandt
Emilie en Trafikhelt-statuette og en iPad Air 2, som tak for den forskel
hun gør i trafikken.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress