Af - 17/11-15 04:00

Her er volden eksploderet – klik og se tallene for din kommuneHer er volden eksploderet – klik og se tallene for din kommune

De samme kommuner lider notorisk af et højt antal anmeldelser om vold, men i år har Norddjurs Kommune bragt sig i ind blandt landets mest voldelige kommuner efter mere end en fordobling i antal anmeldelser.

Kommuner på den københavnske vestegn ligger notorisk i top blandt landets voldeligste kommuner. I 2015 er det Brøndby, der bærer titlen af Danmarks voldeligste kommune.

Men årets store højdespringer er Norddjurs Kommune, der i årets første tre kvartaler har oplevet mere end en fordobling af volden siden sidste år. Med hele 116 anmeldelser om vold mod 54 samme tid sidste år er Norddjurs blevet den ottende mest voldelige kommune i landet, når man tager højde for indbyggertallet, viser tal fra Danmarks Statistik.

Politikommissær Peter Bay Jensen fra lokalefterforskningen i Randers forklarer, at den stigende vold er forskelligartet.

- Vi har haft nogle tæskeholdssager ude på Djursland, hvor en fire stykker er mødt op og har givet bøllebank med en kæp eller et bordben, fordi de har et udestående. Det er som regel en kvinde eller penge, der får folk til at skabe sig, siger han.

- Det er ikke noget, befolkningen er tynget af, når det foregår i de miljøer, fortsætter politikommissæren.

LÆS OGSÅ: INTERAKTIVT KORT - klik og se: Her er landets voldeligste kommuner 2014

Tallene viser da også, at en trejdedel af volden rammer offentlige myndigheder i kommunen.

Mest vold i Brøndby
Hos Vestegnens Politi lyder forklaringen på voldsproblemerne i Brøndby, at især fodboldkampene hos kommunens Superligaklub er med til at placere kommunen øverst.

- Vi må erkende, at fodboldkampene på Brøndby Stadion giver nogle anmeldelser, når fansene går til og fra kampene, siger vicepolitiinspektør i Vestegnens Politi, Carsten Jansson.

Omkring en fjerdedel af volden rammer offentlige myndigheder, viser tallene.

- Vi har eksempler på, at betjente har lagt sig i mellem grupperingerne, og så er de ramt af slag og spark. Det er ikke befolkningen, der er truet af det, siger vicepolitiinspektøren.

Selvom Brøndby Kommune er landets voldeligste er antallet af anmeldelser i de første tre kvartaler faldet fra 148 sidste år til 136 i 2015, og det tilskriver Carsten Jansson bedre dialog mellem politi og fangrupperinger.

Fred på Christiansø
Anderledes fredeligt er der på Christiansø. Siden 2007 har ingen blandt de 94 indbyggere anmeldt et eneste voldstilfælde, selvom øen er velbesøgt om sommeren.

LÆS OGSÅ: Se listen: Her er Danmarks voldeligste byer

- Gæsterne i højsæsonen er børnefamilier og folk oppe i årene, og man skal jo sejle hertil, så det sorterer de fra, som vil ud og drikke øl og feste, siger Orla Johansen, chef for Christiansø, der forvaltes af Forsvarsministeriet.

- Jeg har ikke hørt om noget som helst. På de små øer kender man jo folk, og der går man ikke og slår på hinanden, siger ø-chefen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress