Af Ritzau - 10/06-16 11:14

Yahya Hassan løb fra politiet og råbte 'dit fucking svin'Yahya Hassan løb fra politiet og råbte 'dit fucking svin'

Efter retsmøde i Aarhus løb den varetægtsfængslede digter fra betjente. Han hævder, at han skød i selvforsvar.

storybild

(Billede: Johan Gadegaard)

Den voldssigtede poet Yahya Hassans ophold bag tremmer fortsætter, efter at hans varetægtsfængsling fredag morgen blev forlænget med tre uger.

Den beslutning falder imidlertid ikke i god jord hos den unge forfatter. Ifølge flere medier stak han af fra to betjente, da han var ved at blive ført væk fra retsbygningen i Aarhus. Hassan løb hen til en gruppe journalister for at give sin version af sagen.

- Fordi forurettede overfaldt mig, så skal jeg fængsles i tre måneder.

- Når han overfalder mig, mens jeg har brækket arm og et brækket kraveben, så er det da klart, at han bliver skudt, råbte Hassan ifølge BT.

Yahya Hassan har i over to måneder siddet varetægtsfængslet, fordi han sidst i marts blev beskyldt for at stå bag en skudepisode i det vestlige Aarhus.

En søndag nat blev der affyret fem skud i et boligområde, hvoraf to af skuddene ramte en 17-årig dreng i låret og foden.

Yahya Hassan er derfor sigtet for både grov vold og for våbenbesiddelse, men forfatteren har fra starten nægtet sig skyldig i forbrydelsen. Og sådan forholder det sig fortsat, forsikrer hans advokat, Michael Juul Eriksen.

Ved fredagens retsmøde blev det ud over den forlængede varetægtsfængsling besluttet, at retssagen mod Hassan formentlig kommer for retten til august.

- Der var stor interesse fra både anklagers og min side for at få afviklet sagen hurtigt. Min klient har også en interesse i at komme for retten snart, for når han nægter sig skyldig, skal han ikke sidde varetægtsfængslet mere end højst nødvendigt, siger advokaten.

Der er endnu ikke udarbejdet et anklageskrift i sagen mod Hassan.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress