18/03-15 11:04

Nationalbanken tror på endnu mere vækst i 2015Nationalbanken tror på endnu mere vækst i 2015

Nationalbanken hæver vækstskøn og venter nu en vækst i BNP på 2,0 procent i år mod 1,7 procent i december.

storybild

Nationalbankdirektør Lars Rohde tror på vækst i 2015. (Billede: Hjorth Daniel)

Nationalbanken tror på yderligere fremgang i væksten herhjemme i år. Derfor er den skønnede stigning i BNP hævet med 0,3 procent i forhold til prognosen fra december.

Således tror nationalbankdirektør Lars Rohde, at væksten i BNP bliver på 2,0 procent i år.

Den øgede optimisme begrundes med det meget lave renteniveau, faldet i olieprisen og svækkelsen af kronen.

LÆS OGSÅ: Cheføkonom: Forvent negativ rente i flere år

- Prognosen afspejler dermed en fortsættelse og styrkelse af det opsving, som allerede har været i gang i nogen tid, hedder det i Nationalbankens redegørelse for 1. kvartal 2015.

Her opjusterer man samtidig vækstskønnet for 2016 fra 2,0 til 2,1 procent, ligesom Nationalbanken for første gang byder ind på, hvad BNP-væksten tænkes at blive i 2017.

Vurderingen lyder på, at bruttonationalproduktet i løbet af året vil stige med 1,8 procent.

LÆS OGSÅ: Nationalbanken sænker renten igen

Og det noterer økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) sig med tilfredshed:

- Med dagens melding har vi fået endnu et tegn på, at det går fremad i dansk økonomi, men det er afgørende at fortsætte med reformerne, så vi kan fastholde en kurs for Danmark, hvor flere kommer i arbejde, og hvor vi kan få en stabil vækst baseret på en sund økonomi.

Nationalbanken opfordrer desuden til, at regeringen udnytter de positive vinde til at få balance i de offentlige finanser, ligesom den advarer mod en kommende boligboble.

LÆS OGSÅ: Direktør om negativ rente: Banker tør ikke for kunderne

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress