Af - 26/08-15 09:56; Opdateret: 26/08-15 10:31

Dansk natklub tatoverer gæster midt under festenDansk natklub tatoverer gæster midt under festen

På den københavnske natklub Jupiter kunne man i weekenden blive tatoveret i et hjørne på dansegulvet. Dansk Tatovør Laug finder det grotesk, imens S mener, at det er folks eget ansvar.

Bildstrecke im Grossformat »

I takt med højtalernes basfyldte toner og i skæret fra diskolampernes dunkle skær dansede tatovørens nål lørdag nat på in-klubben Jupiter i Købmagergade.

I det ene hjørne af dansegulvet kunne natklubbens gæster for den nette sum à 300 kroner få foreviget aftenens udskejelser i form af en tatovering på størrelse med en femkrone. Tatoveringerne tog cirka fem minutter at lave og blev udfærdiget af en tatovør fra 'Hermans Blæk Salon'.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

LÆS OGSÅ: Ny sexet trend: Unge kvinder får blæk under brysterne

Hos tatovørernes brancheorganisation er man rystet over nyheden, og at man helt ukritisk lader fulde folk tatovere midt på en natklub.

- Jeg synes, det er fuldstændig grotesk det her. Der er nogle helt klare krav til hygiejne og lokaler, siger formand for Dansk Tatovør Laug, Lars Kristensen.

Over for metroxpress fortæller natklubgæster, at der ikke var adgang til rindende vand ved tatovørens bord, og at området på dansegulvet ikke var yderligere afskærmet med henblik på at holde det så sterilt som muligt.

- Hvis der ikke er mulighed for at vaske hænder, og der samtidig ikke er styr på tilgangen til og fra toilettet, kan der være risiko for nogle grimme kolibakterier. Og det er alvorligt, siger Lars Kristensen.

Selvom folk under festen på Jupiter nok var fulde og måske ikke ved deres fulde fem, da de valgte at lade sig 'brændemærke' for livet, har natklubben ikke begået nogen ulovligheder. Så længe folk er over 18, er det deres eget ansvar. Noget Socialdemokraternes sundhedsordfører også lægger vægt på:

- Jeg synes da, det er betænkeligt, at det foregår i et barmiljø, men myndige personer råder over deres egen krop, og vil de lade sig tatovere i beruset tilstand, er det også deres ansvar, siger Flemming Møller Mortensen.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Branchen må sikre et godt produkt
Udover, at forbrugeren selv har et ansvar, mener Socialdemokraternes sundhedsordfører, at også branchen har noget at leve op til. Derfor så han gerne, at flere tatovører tilmeldte sig den registreringsordning, der trådte i kraft den 1. januar 2014, hvor tatovørerne forpligter sig til at have et basalt kendskab til teknik og hygiejne, og at de bruger lovlige tatoveringsfarver.

- Det er branchens ansvar, at forbrugeren kan stole på, at de får et ordentligt produkt. Derfor skal de lade sig registrere, uddanne og tage kurser inden for sikkerhed, så kunderne til hver en tid kan føle sig trygge, siger han.

LÆS OGSÅ: Hudlæge advarer: Sådan kan solen ændre din tatovering

LÆS OGSÅ: Kontroversielt forslag: Kommune vil betale for at fjerne ansigts-tatovering

Arrangør: Der var mening med galskaben
Lørdagens fest på Jupiter var arrangeret af managementet Fandancomusic. Det var dem, der fandt på gimmicken med tatovøren:

- Vi syntes, det kunne være fedt, hvis folk kunne få en tattoo i løbet af natten. Vi havde en herlig aften, og det var alle tiders succes, siger Jesper Skibsby, der fortæller, at i alt 25 personer blev tatoveret lørdag nat. Flere af dem fik tegnet Jupiters logo, hvilket udløste en bonus i form af en magnumflaske sprut i baren.

- Men det skal lige siges, at det var professionelle tatovører, som havde styr på det. Der var mening med galskaben, og de nægtede også at tatovere dem, der var for fulde, understreger Jesper Skibsby, som siger, at tatovørerne havde adgang til vand i baren lige ved siden af.

Fandancomusic planlægger at holde endnu en aften på Jupiter i oktober. Om der kommer til at være tatovører, ved han endnu ikke.

- Nu må vi se, hvor meget politisk ballade, der kommer efter det her. Men der kommer helt sikkert til at være gimmicks, siger Jesper Skibsby.

Jupiter har flere gange har gjort sig bemærket ved at lave finurlige påfund, der har skabt en masse medierøre.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress