Af - 26/05-15 19:53

Sådan finder du kvindens erogene zonerSådan finder du kvindens erogene zoner

Hvordan tænder man en kvinde, og hvilke erogene zoner virker? Sexolog giver svaret.

Bildstrecke im Grossformat »

I går bragte vi her på mx.dk en artikel om, hvordan du finder mandens erogene zoner. Nu sætter vi fokus på kvinden og har i den forbindelse allieret os med psykolog og sexolog Michelle Miller, der har specialiseret sig i kvindens seksualitet og nydelsesliv.

Hun er slet ikke i tvivl om vigtigheden af de erogene zoner.

- Det er super vigtigt at udforske de erogene zoner, da det er hele udgangspunktet for at udforske sin krop, mærke nydelsen i kroppen og forstå, hvad ens seksualitet handler om: Hvad der føles dejligt, og hvad der ikke føles dejligt, siger hun.

LÆS OGSÅ: Sådan finder du mandens erogene zoner

Michelle Miller fortæller, at kvinden har masser erogene zoner, og hvilke der virker vil variere hos det enkelte individ. Dog er der nogle ting, som går igen.

- Der er områder på kroppen, som er ekstra sensitive, og hvor der med berøring sker en nydelsesreaktion eller seksuel ophidselse. Nogle knapper kan vi kalde dem, men den vigtigste pointe er nok, at kvindens krop rummer potentialet til at være én stor erogen zone, så det handler om at gå på jagt, siger hun og uddyber.

- Halsen, ørerne, læberne og nakken er klassiske erogene zoner i ansigtsregionen. Rigtig mange foretrækker og nyder blide strejf, kys og slik på halsen.

Kroppen
At brysterne er en erogen zone er nok de fleste bekendt, men det er ikke det eneste sted på overkroppen, der virker ophidsende på kvinden.

- Mange vil også reagere på blid berøring på indersiden af armen fra albuen og ned til hånden samt berøring på selve håndfladen. Det er steder på kroppen, hvor huden er meget tynd.

- Hele kvindens skød er én stor erogen zone, som det er tilfældet på manden. Kys, strejf, massage og nusseri, og hvad man ellers kan finde på, kan virke ophidsende i området. Inderlår og baller plejer også at fungere godt, siger Michelle Miller.

(artiklen fortsætter længere nede)


LÆS OGSÅ: Kvinder forlader mænd de elsker: Sådan undgår du, at hun går fra dig

Der er sikkert mange, der vil tænke, hvor skal jeg starte og hvordan?

- Det kommer an på formålet. Hvis det handler om at udforske kroppen og finde ud af, hvad der ophidser hinanden, så start fra toppen. Det kan gå hurtigt med kys på læberne, lidt slik i øret og nogle fingre, der glider ned langs halsen. En variation af de tre ting på de erogene zoner kan sagtens virke.

- Hvis man er rigtig dygtig, kan man jo lægge mærke til, hvordan hun responderer. Hvis man ligger og kysser hende på inderlårene, og hun spreder benene eller stønner rigtig meget, så er det jo et tydeligt tegn på, at det er et ekstra dejligt sted at blive berørt. Men det er meget individuelt, siger Michelle Miller.

Hvorfor er det individuelt, når vi er bygget ens?
- Erogene zoner har en følelsesmæssig tilknytning, så hvis du har haft virkeligt dårlige seksuelle erfaringer med mænd, kan der sagtens være lukket ned for sensitiviteten i dit underliv. Den følelsesmæssige påvirkning kan være både positiv og negativ, så det er individuelt, hvordan vi oplever berøring på sensitive områder.

Det kan jo være svært at finde hoved og hale i. Lad os sige at vi har Hans på 16-18 år, der skal i seng med en kvinde for første gang. Han er helt forvirret. Hvad skal han gøre?
- Jeg vil anbefale Hans at give hende bind på øjnene. Ved at blænde synssansen øger det sensitiviteten på de kropsområder, der i forvejen er sensitive. Sæt hende på sengen, så der er adgang til hendes øvre krop fra alle vinkler. Start med en varieret blid berøring med fingerspidserne, kys og slik på ører, mund og hals. Brug de samme tre teknikker på brysterne. Derefter kan han lægge hende ned og gå til værks på inderlår og baller og til sidst skødet og ned. Han skal tage sig god tid. Sådan en seance kan sagtens tage et kvarter, men igen, det er meget individuelt. Man skal føle sig frem, siger Michelle Miller.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress