Af - 21/01-16 22:46

Treårsregel på vej mod domstolTreårsregel på vej mod domstol

Udlændingeadvokater vil føre sag for flygtninge, som rammes af ny regel, der først giver familiesammenføring efter tre år.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/Norde Ernst van)

Det skriver Politiken fredag.

Den kommende lov om, at flygtninge med midlertidig beskyttelse i Danmark først kan få deres familie til hertil efter tre år, er i strid med menneskeretten. Det mener en række organisationer. Derfor vil Foreningen af Udlændingeretsadvokater arbejde for at få indbragt en sag for domstolene og køre sagen helt til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Og Institut for Menneskerettigheder har truffet beslutning om, at instituttet vil indtræde som støtte for flygtningen, når sagen når til domstolene.

LÆS OGSÅ: Støjberg: Nej til lån og tilskud til familiesammenføring

- Jeg er helt sikker på, at det er en overtrædelse af Menneskeretskonventionens artikel 8 om retten til et familieliv, hvis flygtninge skal vente tre år på at søge om familiesammenføring. Derfor vil vi arbejde for, at en sag eller flere sager bliver rejst ved Menneskerettighedssdomstolen, siger Jytte Lindgaard, der er formand for Foreningen af Udlændingeretsadvokater, til Politiken.

Den første sag kan opstå, når en af de syriske flygtninge, der for snart et år siden fik en midlertidig beskyttelse – det får cirka 20 pct. årligt – om kort tid søger familiesammenføring efter den nuværende regel, som siger, at det kan ske efter et år. Hvis denne anmodning afslås af Udlændingestyrelsen med henvisning til den nye regel om, at man tidligst kan få familiesammenføring efter tre år, er der baggrund for at gå videre med sagen, siger Jonas Christoffersen, der er direktør i Institut for Menneskerettigheder.

LÆS OGSÅ: FAKTA: Her er alle asyltallene for de seneste 17 dage

Jens Vedsted-Hansen er professor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet og ekspert i menneskerettigheder. Han vurderer, at det springende punkt for både danske domstole og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol bliver, om der er »uoverstigelige hindringer« for, at sagsøger kan etablere og udøve sit familieliv i sit hjemland i stedet for i Danmark.

- Der må man sige, at når en stat har sagt, at her er en person, som ikke kan tage tilbage til sit hjemland uden fare for forfølgelse eller andre overgreb, så er der i den grad en uoverstigelig hindring for, at de kan udøve familielivet der, siger han til Politiken.

Udlændingeminister Inger Støjberg (V) havde i går ingen kommentarer.

LÆS OGSÅ: Lavere asyltal mens politikere diskuterer stramninger

LÆS OGSÅ: Ekspert: EU sætter udlændingeregler på pause

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress