Af Lars Dinesen - 18/08-15 06:37

DF vil trække bidrag til Løkkes gamle klimaorganisationDF vil trække bidrag til Løkkes gamle klimaorganisation

Lars Løkkes parlamentariske støtter fra DF vil stoppe det danske bidrag til den ombruste organisation GGGI.

storybild

Lars Løkke Rasmussen forklarer sig om GGGI. (Billede: Polfoto/Folkver per)

Den omstridte klimaorganisation GGGI - Global Green Growth Institute - skal ikke længere have støtte fra dansk side, lyder det fra Dansk Folkeparti.

Det skriver netavisen Altinget.

Meldingen kommer efter, at en ny såkaldt "value-for-money"-rapport igen rejser kritik af organisationen, der indtil sidste sommer havde statsminister Lars Løkke Rasmussen som formand.

- GGGI er et meget dårligt sted at lægge den danske indsats, når vi står overfor at skulle spare milliarder på bistanden. Og det er den her rapport med til at underbygge, siger Dansk Folkepartis udviklingsordfører, Hans Kristian Skibby, til Altinget.

LÆS OGSÅ: BLOG: Venstres eklatante fejlstrategi

Rapporten fra revisions- og konsulentfirmaet KPMG har kostet 1,25 millioner kroner og karakteriserer GGGI's resultater som kun "delvist tilfredsstillende" i perioden 2013-2014, som er blevet undersøgt.

Kritikken kommer, alt imens Venstre-regeringen fortsat mangler at melde ud, hvordan man vil spare 2,5 milliarder kroner på udviklingsbistanden, der finansierer det danske bidrag til GGGI på 29 millioner kroner årligt.

GGGI blev kendt i offentligheden, da det kom frem, at Lars Løkke Rasmussen i sit embede som formand for organisationen havde rejst på 1. klasse for mange hundrede tusinde kroner. Penge, som blandt andet kom fra den danske udviklingsbistand.

LÆS OGSÅ: Lars Løkke stopper som formand for GGGI

Senere trak daværende udviklingsminister Christian Friis Bach stikket som minister i november 2013. Det skete, fordi han blev gjort bekendt med, at han selv havde siddet med ved bestyrelsesmødet i GGGI, hvor de dyre rejser blev godkendt.

Enhedslisten har utallige gange ønsket et stop for den danske støtte på cirka 30 millioner kroner årligt til organisationen.

- Rapporten er meget skuffende læsning. Den bekræfter, at vi skal lukke kassen i, siger Enhedslistens udviklingsordfører, Christian Juhl.

LÆS OGSÅ: Professor: Løkke brugte statskassen som kassekredit

Især set i lyset af de kommende besparelser fra regeringen på udviklingsbistanden mener Enhedslisten og Dansk Folkeparti, at man bør droppe støtten til GGGI.

I Venstre erklærer partiets udviklingsordfører, Michael Aastrup Jensen, at han har fuld tillid til GGGI.

LÆS OGSÅ: Overblik: Her er Lars Løkkes møgsager om bilag og pengerod

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress