Af Ritzau - 27/06-16 10:12; Opdateret: 27/06-16 11:32

Aarhusiansk mand dør efter grillbrand i lejlighedAarhusiansk mand dør efter grillbrand i lejlighed

En 50-årig mand er død i forbindelse med en brand søndag aften i hans lejlighed i Aarhus.

storybild

En mand var død, da brandfolk søndag aften nåede frem til hans lejlighed i Aarhus. I gangen havde han antændt en bunke grillbriketter. (Billede: Free/Www.colourbox.com)

En 50-årig mand fra Aarhus er død, efter at han søndag aften tændte en bunke grillbriketter i sin lejlighed.

Alarmopkaldet om branden lød klokken 20.09, men ved ankomsten til lejligheden fandt brandfolkene manden død.

Der er tale om en lejlighed på 4. sal i F. Vestergaards Gade på Frederiksbjerg.

- Han havde tændt briketterne i en bradepande, der stod i gangen. Gulvet er brændt, og det samme er dørkarmen, men ingen af ejendommens andre lejligheder er beskadiget, siger pressekoordinator Marianne Morgen fra Østjyllands Politi.

Hun ønsker ikke at oplyse, om politiet anser hændelsen for at være et selvmord.

Manden boede alene i lejligheden, og hans pårørende er underrettet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress