Af - 29/09-16 16:13; Opdateret: 29/09-16 19:31

Emilie Meng igen offer for grove jokes i lukket Facebook-gruppeEmilie Meng igen offer for grove jokes i lukket Facebook-gruppe

- Hvad skal du bruge al den gaffatape til?

Bildstrecke im Grossformat »

Den lukkede gruppe Offensimentum på Facebook, lægger igen digital spalteplads til en række grovkornede billeder, der gør nar af den forsvundne pige, Emilie Meng, der har været forsvundet i 82 døgn.

Metroxpress har set flere billeder fra gruppen, der stadig torsdag eftermiddag ligger tilgængeligt i gruppen på trods af, at en administrator i august fredede den forsvundne Emilie for de hårde jokes i gruppen.

De nye billeder har i flere tilfælde ligget der i flere dag og består af enten tekst, der er lagt over billeder, eller simpelthen billeder af den forsvundne pige med kommentarer som:

- Hvad skal du bruge al den gaffatape til?

LÆS OGSÅ: Elever ville tage hævn: Bad berygtet Facebook-gruppe om at 'flække' efterskole

- Venter på at blive kidnappet.

En enkelt kvinde spørger også, hvorfor det ikke er i orden at lave sjov med Emilie, når det nu er okay at joke med jødeudryddelsen.

Metroxpress har igennem Facebook haft kontakt med en af gruppens mange administratorer.

Der bliver delt en del billeder, hvor der bliver lavet grove jokes med Emilie Meng. I begyndelsen af august skrev en admin, at det skulle være slut med jokes om hende. Hvordan hænger det sammen?

LÆS OGSÅ: Emilie bliver fredet i lukket Facebook-gruppe: Onde jokes er bandlyst

'Ja vi er 15 moderatorerer til godt 42000 medlemmer, hvilket gør det svært at følge med i hvert eneste opslag, der bliver lavet. Derfor henvender vi os til medlemmerne og beder dem om at rapportere alle opslag, der strider imod vores regler,' skriver Lucas Fabian, en admin fra Offensimentum, til metroxpress på Facebook.

Så I har ikke ændret på politikken om at Emilie Meng er fredet?

'Nej, det er ikke i orden at joke med sådan en ting,' skriver adminen.

Nogle af de eksempler, vi har set er mindst to dage gamle. Hvordan forklarer du det?

'Som sagt tidligere, er vi 15 mand til at håndtere 42 tusind medlemmer, vi har også et liv ved siden af..'

LÆS OGSÅ: Bittert opgør: 'Selvudråbt talsmand' for Emilies familie udstødt

Den unge mand forsætter:

'Derfor er det igen som sagt vigtigt at medlemmerne anmelder opslag som bryder reglerne.'

Den 18-årige Emilie Meng har torsdag været forsvundet i 82 døgn siden hun forsvandt ved Korsør togstation søndag morgen den 10. juli.

LÆS OGSÅ: Vrede over jagt på forsvundne Emilie: I kunne have ødelagt en masse

LÆS OGSÅ: Provo-kunstner chokerer: Kalder forsvundne Emilie for 'Pigen i kælderen'

LÆS OGSÅ: Nu er der gået to måneder: Emilie-tip vælter stadig ind

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress