Af David Andersen - 30/12-15 16:58

Ældre mand blev forbrændt i NæstvedÆldre mand blev forbrændt i Næstved

Beboer i parcelhus er overført til Rigshospitalet med forbrændinger, oplyser politiet.

En mand i 80'erne er onsdag kommet til skade i forbindelse med en brand i Næstved, oplyser politiet.

Lidt før klokken 13 blev der slået alarm, fordi der blev set kraftig røg fra et parcelhus på Skovstjernevej.

Umiddelbart blev der ikke reageret inde fra huset, da der blev banket på, fortæller vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Men det viste sig, at den mandlige beboer i huset var hjemme.

Da han blev reddet ud, viste det sig, at han havde pådraget sig forbrændinger, og han blev derefter overført til Rigshospitalet.

Umiddelbart er der ikke oplysninger om, hvad der forårsagede branden, lyder det fra politiet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress