Af - 05/07-16 04:00

Færre unge kvinder får blodpropper på grund af p-pillerFærre unge kvinder får blodpropper på grund af p-piller

Danske kvinder har i stor stil byttet risikable nye p-piller ud med de ældre mere sikre, og den udvikling tilskriver en ekspert nu et stort fald i antallet af blodpropper

storybild

(Billede: Brian Bergmann)

På bare fem år er antallet af unge kvinder, der får blodpropper forårsaget af p-piller, reduceret med 200 om året viser nye tal, som forsker i p-piller og professor Øjvind Lidegaard har trukket.

Antallet af kvinder i aldersgruppen 15 til 45 år, der får en blodprop på grund af p-piller er siden 2010 faldet fra omkring 650 om året til 450.

Faldet skyldes ifølge Øjvind Lidegaard, at danske kvinder i stor stil har udskiftet 3. og 4. generations p-piller med 2. generations p-piller, der har en langt lavere risiko for blodpropper.

LÆS OGSÅ: P-piller kan give bivirkninger ikke alle kvinder er klar over

“Det er meget glædeligt, at der er så mange kvinder, der er skiftet. Nu skal vi bare have de sidste med”, siger Øjvind Lidegaard.

En række store videnskabelige studier har siden 2009 slået fast, at de nye 3. og 4. generations p-piller har dobbelt så stor risiko for at give blodpropper sammenlignet med 2. generations p-pillerne.

Alligevel var de risikable p-piller de mest udbredte i Danmark indtil 2011.

Men nu viser en ny p-pille analyse fra Lægemiddelstyrelsen, at flest kvinder i 2014 fik udskrevet de ældre og mere sikre 2. generations p-piller.

Havde man i resten af EU anbefalet et skift fra 3. og 4. generations p-piller til 2. generation, på samme måde, som vi har gjort i Danmark, ville 50.000 kvinder kunne have undgået blodpropper gennem de sidste fem år. Det er lidt trist at tænke på.

Professor Øjvind Lidegaard

LÆS OGSÅ: Tager du p-piller? Sådan påvirker de din sexlyst

Lægemiddelstyrelsen har i flere år anbefalet 2. generations p-piller som førstevalg, og afdelingslæge Karin Povlsen glæder sig over, at budskabet er nået ud til de praktiserende læger og forbrugerne.

“Vi har ikke et endeligt svar på, hvorfor nogle kvinder fortsat vælger 3. og 4. generations p-piller, men vi kan se, at nogle af dem har prøvet af få 2. generation, men er skiftet tilbage igen, så en hypotese kan være, at det skyldes, de har oplevet for store bivirkninger ved at skifte."

Nogle kvinder trives bedre på de nye generationer af p-piller, og de er villige til at løbe risikoen. Det synes jeg er okay, så længe de er ordentligt informerede.

Professor Øjvind Lidegaard

LÆS OGSÅ: P-piller kan give overraskende atletisk hjælp

Udviklingen glæder også Thomas Larsen, ledende overlæge og formand i Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi.

“Det er altid ulykkeligt, hvis man giver patienter medicin, som skader mere, end det gavner. Derfor er det glædeligt, at man har fået klarhed over, hvad p-piller gør ved folk og rent faktisk har været i stand til at ændre ved mønsteret.”

Der er vores kolleger i almen praksis, der er omdrejningspunktet, for de udskriver langt flest p-piller, og de ser jo dem, der skal starte op. Men man kan også som patient spille en mere aktiv rolle og spørge til den medicin, man skal have.

Thomas Larsen, ledende overlæge og formand i Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress