02/09-15 19:35

Regeringen vil gøre det sværere at blive dansk statsborgerRegeringen vil gøre det sværere at blive dansk statsborger

Det skal være væsentligt sværere at få dansk statsborgerskab, hvis det står til regeringen.

storybild

(Billede: Polfoto)

For fremtiden skal udlændinge der ønsker dansk statsborgerskab have bestået en danskprøve svarende til 9. klasses niveau mod 7. klasses niveau i dag, siger integrationsminister Inger Støjberg (V) til DR.

LÆS OGSÅ: Kinas aktier tager endnu et vildt dyk

Integrationsminister Inger Støjberg (V) præsenterer nu et nyt udspil, der strammer reglerne for, hvor gode danskkundskaber udlændinge skal have for at opnå dansk statsborgerskab. De skal nu bestå en danskprøve, som er markant sværere, end den ansøgerne testes på i dag.

- Man skal gå fra dansk 2 til dansk 3. Det svarer sådan cirka til, at man skal kunne tale, skrive og forstå dansk på 9. klasses niveau mod 7. klasses niveau i dag, siger Inger Støjberg til DR Nyheder:

- Det at få et dansk statsborgerskab er altså noget helt specielt, og så må vi også stille nogle krav i den forbindelse. For mig er der noget principielt i, at man kan begå sig på dansk på et relativt højt niveau, hvis man vil være dansk statsborger, siger hun.

LÆS OGSÅ: Dansk Energi: Regeringens udspil svækker grøn omstilling

Dog kan udlændinge, der har været selvforsørgende i 8,5 ud af de sidste 9 år nøjes med at bestå den gamle danskprøve, Danskprøve 2. Et dansk statsborgerskab giver udover det danske pas også adgang til at stemme ved folketingsvalg, fremhæver Inger Støjberg.

Hun ønsker også at stramme det såkaldte selvforsørgelseskrav: For fremtiden skal udlændinge, der ønsker dansk pas, have været selvforsørgende i 4,5 år ud af de seneste 5 år. En stramning i forhold til i dag, hvor kommende danske statsborgere skal have været selvforsørgende i 2,5 år ud af de seneste 5 år.

LÆS OGSÅ: DF klar til at svinge sparekniven over miljøet

LÆS OGSÅ: Rektor: Regeringen skal hjælpe os med at finde besparelser

LÆS OGSÅ: Finanslov: Regeringen vil spare millioner på miljø og klima

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress