Af Benjamin Krogh - 02/01-16 11:11

Kommentator: Løkke skærper asyltonen i nytårstaleKommentator: Løkke skærper asyltonen i nytårstale

Når de økonomiske konsekvenser af asylkrisen tegnes op for danskerne, skærper Løkke tonen, mener kommentator.

storybild

Skal Danmark bruge penge på at modtage flere flygtninge - eller skal vi i stedet bruge pengene på at forbedre det danske samfund ved at øge velfærden og sænke skatten.

Det valg stillede statsminister Lars Løkke Rasmussen reelt op for danskerne i nytårstalen.

Dermed blev talen en skærpelse af statsministerens retorik i flygtningespørgsmålet. Det mener kommentator og politisk redaktør på Fyens Stiftstidende, Elisabet Svane.

- Jeg har ikke hørt ham sige det så tydeligt før. Han skærpede tonen og sagde, at flygtningeudfordringen kan koste på velfærden og de skattelettelser, som han har lovet i regeringsgrundlaget, siger Elisabet Svane.

LÆS OGSÅ: Løkke vil sende flygtninge i arbejde med trepart

I talen sagde Løkke blandt andet:

- Det udfordrer vores økonomi, når vi skal bruge mange ekstra milliarder på asylansøgere og flygtninge. Penge, som ellers kunne gå til sundhed, uddannelse og flere private arbejdspladser.

Statsministeren tilføjede:

- I de kommende år er der ellers ekstra penge på det offentlige budget til at forbedre vores samfund. Til investeringer i velfærd. Til skattelettelser. Vi risikerer, at de penge forsvinder til stigende udgifter til flygtninge. Det må ikke ske, sagde Løkke.

Ved på den måde at trække det økonomiske kort afviser Løkke kritikken - også internt i Venstre - af, at regeringspartiet er gået for langt med efterårets udlændingestramninger, mener Elisabet Svane.

LÆS OGSÅ: Kommentatorer: Løkke åbner for grænsekontrol som aldrig før

Hun ser samtidig også Løkkes udmelding som en forventningsafstemning forud for den ventede skattereform, som kan blive forårets helt store politiske opgør i blå blok.

- De partier, som skal stemme skattelettelserne igennem er dybt uenige. Dansk Folkeparti vil lette skatten i bunden, mens Liberal Alliance vil lette skatten i toppen, og de er uenige om finansieringen.

- Løkke står i en vanskelig situation, men han kan bruge flygtningekrisen til at sige, at det er meget fint med skattelettelser, men der er ikke råd til store lettelser.

LÆS OGSÅ: Løkke: Kontrol ved den tyske grænse kan blive nødvendig

En mulighed for Løkke er også helt at udskyde forhandlingerne, indtil der er styr på omfanget af udgifterne til flygtninge.

Men det vil skabe frustration hos LA og De konservative, og det vil også være et stort nederlag for Løkke, der gik til valg på, at det bedre skal betale sig at arbejde. Derfor er en mindre skattereform med i Løkkes overvejelser, vurderer Elisabet Svane.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Ministre ønsker prins Henrik godt otium til nytårskur

LÆS OGSÅ: Danskernes tillid til politikere er på et historisk lavpunkt

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress