Af - 25/11-15 11:58; Opdateret: 25/11-15 12:09

Politi-tillidsmand: Du kan ikke regne med politiets talPoliti-tillidsmand: Du kan ikke regne med politiets tal

Hård kritik af registrering af kriminalitet.

storybild

(Billede: Polfoto)

Fællestillidsmanden for efterforskerne i Københavns politi er ude med hård kritik af, hvordan politiet registrerer kriminalitet. Det sker, efter metroxpress mandag skrev, hvordan politiet sidste år registrerede 83.674 sager som undersøgelsesnumre, der ikke indgår i statistikken.

»Du kan sammenligne det med kreativ bogføring, der får det til at se ud, som om der er mindre kriminalitet, end der er. På den måde kan politiets chefer sige, at kriminaliteten falder mere, end den gør,« siger Johan Kofod.

De to statsadvokater har i denne måned kritiseret politiet for ikke at have taget flere hundrede voldtægtsanmeldelser med i statistikken.

»Det gælder inden for mange andre områder end voldtægter. Det kan være voldssager eller et lommetyveri. Du mister din pung – men i stedet for at registrere det som et lommetyveri, så registrerer man det som en bortkommet genstand. Kort sagt kan du ikke regne med statistik over anmeldte forbrydelser,« siger han.

I en e-mail skriver Justitsministeriet, at Rigsadvokaten og Rigspolitiet ser på området.

LÆS OGSÅ: Simone blev afpresset: Send frække fotos eller alle ser dig topløs

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress