16/07-15 09:13

Nordea har det bedre i Danmark end i resten af NordenNordea har det bedre i Danmark end i resten af Norden

Driftsoverskuddet i Nordea Danmark voksede i første halvår mere end hos kollegerne i det øvrige Norden.

Nordea-koncernens topledelse i hovedsædet i Stockholm må være godt tilfreds med bankens præstation i Danmark det seneste halve år.

Torsdagens kvartalsregnskab viser, at Nordea i Danmark målt på væksten i driftsoverskuddet overgik Nordea i Norge, Sverige og Finland i de første seks måneder af 2015.

I Danmark er driftsoverskuddet øget med 17 procent til 269 millioner euro. Nordea i Finland øger sit overskud med 11 procent, mens Norge går frem med to procent, og Nordea i Sverige har et fald i driftsoverskuddet på to procent.

Den relativt store stigning for Nordea herhjemme skyldes blandt andet, at nedskrivningerne på dårlige lån er faldet med en tredjedel - fra 126 millioner euro i første halvår 2014 til nu 84 millioner euro.

Udgifterne til personale er to procent lavere end året før, mens bankens netto renteindtægter er ti procent lavere end året før. Det opvejes dog til dels af en stigning i gebyrindtægter på 48 procent.

De samlede indtægter for Nordea Danmark var fire procent lavere end året før. Det skyldes blandt andet den "fulde effekt" af de negative renter, forklarer banken.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress