Af Ritzau - 28/10-16 06:01

David mod milliardæblet i Retten i GlostrupDavid mod milliardæblet i Retten i Glostrup

Hellere end at bøje sig for Forbrugerklagenævnet har Apple trukket en utilfreds kunde i retten fredag.

storybild

Milliardforretningen Apple har trukket David Lysgaard i retten fredag. Selskabet vil ikke acceptere en afgørende i Forbrugerklagenævnet. (Billede: Free/Colourbox)

Fredag mødes repræsentanter for den globale elektronikgigant Apple og marketingchef David Lysgaard i Retten i Glostrup.

Apple, der på globalt plan solgte elektronik for små 1600 milliarder kroner sidste år, vil ikke følge Forbrugerklagenævnets afgørelse om, at David Lysgaard skal have sine penge tilbage for den iPhone, han købte i 2011.

Derfor tester Apple afgørelsen ved retten ved at stævne ham.

- Jeg forstår grundlæggende ikke, hvordan det kan ende med, at jeg bliver stævnet, fordi jeg fik medhold i Forbrugerklagenævnet. Det er da lidt underligt, siger David Lysgaard.

David Lysgaard er blevet stævnet, fordi det er Apples eneste mulighed for at gå imod Forbrugerklagenævnets beslutning.

Giganten, der i 2015 solgte 231 millioner iPhones, har stævnet marketingchefen. Virksomheden mener, at han ikke har ret til at ophæve købet.

Miseren startede i 2011, da David Lysgaard købte en ny iPhone fra Apples webshop for 4399 kroner.

Men allerede efter et år gik telefonen i stykker, og David Lysgaard sendte den til reparation.

Det var dog ikke enden på problemerne, og David Lysgaard fik en ny telefon efter flere problemer. Men den var ikke ny.

I stedet for at sende kunden, der ifølge loven har ret til at få en fabriksny telefon eller sine penge tilbage, en fabriksny telefon, fik David Lysgaard en såkaldt "refurbished" telefon, hvor dele af den er genbrugt.

Men købeloven foreskriver, at David Lysgaard har ret til ophæve købet og få sine penge tilbage eller få et nyt produkt. Den kamp har han nu kæmpet i fem år.

- Jeg forstår godt, at Apple kæmper, for hvis jeg får ret, så må de ændre hele deres servicemetode. Det vil koste dem mange, mange penge.

- Men loven foreskriver, at jeg skal stilles, som da købet blev indgået. Det er jeg ikke med en genbrugt telefon.

- Og så blev jeg stædig, for jeg synes, det er helt banalt, at Apple skal overholde loven. Ikke bare for min skyld, men for alle dem, der bliver afvist af Apple på en forkert baggrund, siger David Lysgaard.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Apple om, hvorfor de har valgt at trække David Lysgaard i retten eller hvad sagen betyder for selskabet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress