Af - 03/05-15 16:32; Opdateret: 04/05-15 10:25

19-årige Laura: Det er pinligt, hvis man ikke drikker19-årige Laura: Det er pinligt, hvis man ikke drikker

Gymnasieeleven ønsker et opgør med danskernes drukkultur.

Bildstrecke im Grossformat »

Vi bliver nødt til at ændre vores drukkultur.

Sådan lyder det i et personligt debatindlæg i Politiken af 19-årige Laura Marie Månsson, hvis far drak sig ihjel i 2013.

Under titlen ‘Hvorfor må man ikke takke nej til alkohol i Danmark?’ kommer Laura med eksempler på, hvordan folk ofte dømmer og presser hende, når hun ikke vil drikke alkohol.

- Jeg var på en natklub og havde fået en del at drikke og tog derfor en cola, fordi jeg ikke havde lyst til flere øl. Folks misbilligende blikke var bare overvældende, så jeg måtte nærmest pinlig hælde colaen i et drinksglas og gå og sippe til det, som var det en drink, siger Laura i et uddybende interview med metroxpress.

- Vi har en kultur, hvor vi tvinger hinanden til at drikke mere, end vi egentlig selv har lyst til. Der skal åbenbart være alkohol på bordet, før det kan være rigtig hyggeligt, siger Laura om det massive pres, hun oplever - og selv har udsat andre for.

"Jeg har før taget en øl, hvor jeg havde lyst til en cola, og jeg har før drillet nogen, fordi de ikke ville have en drink," skriver hun i indlægget.

Tag nu et shot
Laura går i 2. g på Ørestad Gymnasium, hvor hun er elevrådsformand. Når hun siger fra og vil drikke noget andet end alkohol, oplever Laura, at hun kaldes kedelig.

- Jeg får ofte den der “Kom nu, lad os tage et shot, i stedet for at du skal være sådan en kedelig taber”.

Laura har også oplevet, at man i gymnasiemiljøet udelukker andre fra private sociale arrangementer, fordi de ikke drikker - eller ikke drikker nok, fortæller hun.

Selv siger Laura, at hun går en del i byen og er rigtig glad for øl. Men hun drikker sig meget sjældent ‘væltende fuld’.

Hvis man har lyst til at drikke alkohol, så synes jeg, at man skal gøre det. Men jeg vil også have lov til at sige nej, når jeg ikke har lyst til alkohol.

Men hvordan vil man kunne ændre drukkulturen?

- Unge skal blive bedre til at snakke sammen og forstå, at man ikke er kedelig og nederen og stadig kan have det sjovt, hvis man siger nej tak til alkohol, siger Laura, der også påpeger, at forældre skal blive bedre eksempler for deres børn.

Laura har arbejdet på sit indlæg igennem længere tid.

- At vokse op med en alkoholiker er ikke sjovt, for min far var en fantastisk mand, når han ikke drak. Og det har været rigtigt svært at bearbejde min fars død og sige "Hvad man man lære af det, min far gjorde og sagde?".

- Det har taget lang tid at blive stærk nok til at tale højt om det. For alkoholisme er stadig tabu. Men jeg er ikke flov over det, siger Laura.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress