Af Benjamin Krogh - 13/11-15 18:36; Opdateret: 13/11-15 19:40

Anklaget for afskårede kønsdele i fryser: Danskers kaution udsatAnklaget for afskårede kønsdele i fryser: Danskers kaution udsat

Anklager kræver fortsat fængsling af 63-årig dansker, der er sigtet for at have afskåret kvinders kønsorganer.

storybild

(Billede: Polfoto)

En dansk mand, der i Sydafrika blandt andre alvorlige anklager er sigtet for at have skåret kvinders kønsdele af og opbevaret dem i sin fryser, må vente endnu en uge, før han får at vide, om han kan blive løsladt mod kaution.

Det står klart efter et retsmøde fredag i retten i byen Bloemfontein, skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Her udsatte dommeren kendelsen om eventuel løsladelse mod kaution til 20. november.

LÆS OGSÅ: Kvinde fængslet for at mishandle mand i månedsvis

Under proceduren i retten afviste anklagemyndigheden den 63-årige mands ønske om løsladelse.

Anklager Amanda Bester henviste til, at der efter anklagemyndighedens opfattelse er stor sandsynlighed for, at manden på fri fod kan påvirke eller "fjerne" vidner, skriver AFP.

Ifølge anklageren er der risiko for, at danskeren vil skade andre mennesker, hvis han kommer ud af varetægtsfængslet.

Manden afviser alle anklager, herunder at han skulle have deltaget i en sammensværgelse om at dræbe sin 28-årige ekskone.

Kvinden, der skulle have været anklagerens hovedvidne mod manden, blev 20. oktober dræbt af skud foran sit hus i Lesotho.

LÆS OGSÅ: Video: Denne mand er mistænkt for sexkrænkelser

Det skete, mens danskeren har siddet varetægtsfængslet, men han har ifølge anklagemyndigheden benyttet en mobiltelefon i fængslet til at bestille et lejemord på ekskonen.

Desuden skal han ifølge anklageren allerede have skræmt andre vidner i sagen.

Disse sigtelser har den 63-årige mand afvist under forhandlingerne om sin løsladelse mod kaution. Han afviser også at have taget pornografiske billeder af børn.

Mandens forsvarer, Nthwane Litabe, afviste ifølge AFP på fredagens retsmøde, at hans klient udgør en risiko for samfundet, og at han kan finde på at flygte fra Sydafrika, hvis han bliver løsladt.

LÆS OGSÅ: Sexkrænkeren er stadig på fri fod: Derfor blev den mistænke løsladt

- Min klient er blevet korsfæstet af offentligheden og offer for en medieproces, sagde forsvareren ifølge AFP.

Ud over at bestille lejemord, opbevare væv fra levende eller døde personer i sit hjem og fremstille og distribuere børneporno er manden også sigtet for flere tilfælde af vold og for flerkoneri.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Toårig dreng overfaldet ved busstation

LÆS OGSÅ: Snød sig til dildosex med veninde: Nu har hun fået sin straf

LÆS OGSÅ: Dansker nægter alvorlige anklager i Sydafrika

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress