Af Carl-Emil Søe - 04/04-16 15:37; Opdateret: 04/04-16 16:10

Islamisk Stat presser dansk slikproducent til navneskifteIslamisk Stat presser dansk slikproducent til navneskifte

Den danske slikproducent ISIS er træt af sin navnemæssige forbindelse til den mellemøstlige terrororganisation og skifter nu navn.

Bildstrecke im Grossformat »

Har du spist en kugle vaniljeis uden sukker eller dunket et par dråber sødemiddel ud over morgenens havregryn, er produktet måske kommet fra det Aarhus-baserede firma ISIS. Fremover skal du dog lede efter navnet Easis, hvis diæten skriger på mindre sukker fra det danske firma. Sukkerproducenten ISIS skifter nemlig efter 23 år navn til EASIS. Det oplyser selskabet til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Isis: Dansk isproducent vil skifte navn

Årsagen til navneændringen skal findes i Mellemøsten. ISIS ønsker nemlig ikke at blive forbundet med terrororganisationen Islamisk Stat, der ofte forkortes til, eller kaldes for, ISIS. Det forklarer marketing manager i ISIS, Line Krogh Ellesgaard:

- Vi er endt i en uheldig sammenhæng, hvor man risikerer at finde vores produkt sammen med nogle ikke så rare billeder. Det giver støj, at man ikke tænker på sukkerfriprodukter, når man hører eller googler vores navn.

Udlandet siger nej til ISIS

I Danmark har terrororganisationens hærgen ikke påvirket salget af sukkerfri produkter. Reaktionen har til gengæld været en anden i udlandet, forklarer Line Krogh Ellesgaard:

- Det har været vanskeligere at afsætte vores produkt i blandt andet Norge, Sverige og Finland. Her har flere indkøbere ikke ville markedsføre vores produkt, da de ikke vil forbindes med navnet ISIS.

LÆS OGSÅ: Denne type sodavand mistænkes for at give smerter forneden

Selv om navneskiftet er officielt fra i dag, vil det gamle ISIS-produkt kunne ses på hylderne frem til efteråret, hvor de sidste ISIS-produkter forventes at blive købt.

Oprindeligt blev ISIS kendt for sukkerfri is, og da firmaet var et interessentskab(I/S), blev navnet ISIS skabt.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress