Af - 26/10-16 18:14; Opdateret: 27/10-16 13:46

Hvem har slået en prut? Så mange lyver om svaret!Hvem har slået en prut? Så mange lyver om svaret!

De larmer og lugter. Det kan være flovt at slippe en vind, og hver femte har følt det så akavet, at de ligefrem har skyldt skylden på en anden, når de var pruttens ejermand.

Metroxpress tog på gaden og spurgte folk, om de har løjet, når andre har spurgt, om de har slået en prut, selvom de var ejermanden. Se svarene her. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

"Ad. Hvem har slået en prut".

Når dette spørgsmål bliver stillet, kan du langt fra regne med, at folk svarer ærligt. Det viser en ny undersøgelse, som metroxpress har fået udarbejdet af YouGov.

28 procent af deltagerne svarer, at de har løjet, når de inden for det seneste år er blevet spurgt, om de har pruttet.

Blandt danskere i alderen 18-29 er det næsten halvdelen, der har svaret usandt.

I vores kulturkreds er det ikke velanset at prutte. Det betragtes som uhøfligt at udskille kropslige uddunsninger og lugte i andres selskab.
Det siger Torben Bechmann Jensen, der er socialpsykolog på Institut for Psykologi, Københavns Universitet til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Derfor lugter din afføring mindre, når du prutter meget

Men vi lyver ikke kun, når vi bliver konfronteret med prutte-spørgsmålet. Næsten hver femte skyder ligefrem skylden på en anden, selv om de selv har sluppet en vind.

- Man har sat sig selv i en pinlig situation, og derfor forsøger man at slippe udenom. Det er et nyt tegn i tiden, at folk ikke vil påtage sig skyden for egne handlinger. Det ser vi i mange af livets sammenhænge, og det kan dette eksempel sidestilles med, siger Torben Bechmann Jensen.

Når vi lyver om vores prut, er det ifølge socialpsykologen nogenlunde det samme, som når vi også forsøger at feje de mindre hensigtsmæssige sandheder ind under gulvtæppet på de sociale medier.

- På Facebook har vi også svært ved at indrømme fejl. Vi befinder os i en voldsomt konkurrenceligende situation, så vi præsenterer os så heldigt som muligt, siger han.

LÆS OGSÅ: Æggehørmer eller siver? Det siger dine prutter om dig

Undersøgelsen viser også, at især unge peger fingre af en anden i selskabet, når de selv har pruttet. Blandt deltagerne i alderen 18-29 år gælder det hele 28 procent procent.

Torben Bechmann Jensen er ikke overrasket over, at unge er mindre villige til at indrømme, at de er pruttens ejermand,

- Unge synes generelt, at de ting, vi andre opfatter som mindre pinlige, er meget pinlige. Ungdomstiden er karakteriseret ved, at alle følelser bliver forstærket. Sådan er det, indtil de unge finder de rigtige regler og former.

LÆS OGSÅ: Læger begik kæmpe fejl: Pludselig kom hendes prutter ud af skeden

Langt flere kvinder er tilbøjelige til at lyve om, at de har sluppet en vind, viser undersøgelsen

- Mænd har ikke de store problemer med at prutte i hinandens selskab. Her er prutter mere accepteret, og som regel bliver der bare grinet lidt af det, siger Torben Bechmann Jensen.

Men hos kvinder er prutter ikke lige så okay, og faktisk betragtes det som en reel beskyldning, når en kvinde spørger, hvem der har prutte. Blandt drenge bliver pruttesnakken i højere grad ført med et glimt i øjet.

Se i videoen øverst i artiklen, hvor folk på gaden svarer på, om de har løjet, når nogen har spurgt dem, om de har pruttet. De svarer også på, om de ligefrem har givet andre skylden for en prut, de selv har slået.

LÆS OGSÅ: Derfor er du altid oppustet

Hvis du er træt af at lyve om, at du har slået en prut, fordi det virkelig er en hørmer, så kan du måske løse problemet ved at gå udenom den mad, der får dine prutter til at stinke. Her er de største syndere.

Ærter

Løg

Blomkål

Hvidløg

Pære

Bønner

Æbler

Kilde: Gerd Johnsen, specialsygeplejerske, der har 33 års erfaring med former for afføringsproblemer på sygehuse, i kommuner og privat praksis.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress