Af - 08/07-15 09:19; Opdateret: 08/07-15 10:01

1000 lysår væk og 11 milliarder år gammel1000 lysår væk og 11 milliarder år gammel

Nu har et hold aarhusianske stjerneforskere løst en gåde om himmelrummet, skriver DR Østjylland.

storybild

(Billede: Polfoto/AP/HOPD)

Som de første i verden har forskerne fundet alderen på 56 stjerner og planeter, og der er ikke tale om Mars og Venus og den slags kendisser, men om kloder meget langt væk. Det fortæller DR Østjylland.

LÆS OGSÅ: Europæisk kometsonde er vågnet af dvalen

Astrofysiker og professor Hans Kjeldsen har været med i forskningen.

- Vi er 100 til 1000 lysår væk. Det kaldes stadig den nære del af mælkevejen, men det er jo enorme afstande, vi taler om, langt uden for vores solsystem., siger han til DR Østjylland.

LÆS OGSÅ: Nu kan robotter reagere som et såret dyr

De nye data er indsamlet ved hjælp af teleskopet Kepler, der flyver rundt ude i verdensrummet. Ved at studere stjernernes rystelser - såkaldt stjerneskælv - kan man se forholdet mellem helium og hydrogen, og det afslører alderen. Forskningen viser, at planeter fås i alle aldre, fortæller Hans Kjeldsen.

- Det er det, der er spændende ved det her. Det nye, der fascinerer os, er, at planeterne også har været der fra Mælkevejens dannelse. Der har været planeter fra første færd. Vi finder altså planeter, der er dobbelt så gamle som jorden. Det vil sige omkring 11 milliarder år.

Den nye forskning kan bruges til at kunne lægge en tidslinje og dermed bringe vores eget solsystem ind i universets kontekst.

LÆS OGSÅ: Hun skal lave den første pornofilm i rummet: Mangler DINE penge

Dermed kigger forskerne også efter, om der er betingelser for liv andre steder.

- Vi arbejder ud fra den idé, at livet formentlig opstår, de steder, hvor forholdene er rigtige. Og det vil vi gerne finde ud af og undersøge nu, siger Hans Kjeldsen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress