Af - 29/06-15 07:56; Opdateret: 29/06-15 10:10

Her er Roskildes yngste flaskesamlereHer er Roskildes yngste flaskesamlere

Amalie, Silja og Andrea er henholdsvis ti, ni og ni år gamle. De samler flasker på Roskilde Festival, imens deres forældre arbejder med at sætte scener op.

storybild

Fra venstre: Amalie, Silja og Andrea viser stolt deres pantfund frem. Pengene ved de allerede, hvad skal bruges til. (Billede: MX)

- Det hele startede med, at vi havde fire flasker i går, og nu har vi en hel pose, siger 10-årige Amalie med begejstring i stemmen.

Hun og veninderne, Silja og Andrea, som begge er ni år gamle, bruger tiden konstruktivt, imens deres forældre er travlt optaget med at sætte scener op og gøre andre ting klar på dette års Roskilde Festival.

- Vi har fået lov til at samle flasker, imens de arbejder, og for ti minutter siden fik vi en kæmpe kasse med flasker af nogle mænd, siger Silja og smider de to sidste dåser hun har fundet ned i den store affaldssæk, der næsten er helt fyldt og mange penge værd.

LÆS OGSÅ: Camp O.P. får 7.000 uventede gæster i morgen

De tre piger har fået lov til at bevæge sig rundt inde på festivalområdet. Det område, der endnu er lukket for almindelige gæster og først åbner onsdag.

- Vi må ikke være ude på pladsen, uden vi har en voksen med. Men det skal vi senere, siger Amalie, som sammen med de andre allerede godt ved, at det er derude de rigtige penge ligger. I mere end én forstand.

Dels er der flere dåser at finde ude på campingområdet, og dels er det derude – og kun derude - man kan veksle sine dåser til rede penge. Og det ved pigerne godt. Ligesom de også allerede ved, hvad pengene skal bruges til.

- Jeg skal bare spare op. Jeg har nemlig fødselsdag lige om lidt, og der ønsker jeg mig penge, så kan jeg købe noget endnu større bagefter, siger Amalie, imens de to andre har en fysisk ting i tankerne:

- Jeg vil bruge mine på et par nye fodboldstøvler. Vi spillere alle sammen fodbold i den samme klub, siger Silja, imens Andrea tilkendegiver, at hun også er klar på fodboldstøvle-idéen.

Metroxpress har talt med Siljas mor, som efter at have været i kontakt med de to andres mødre, har givet grønt lys til at bringe historien og billedet af de tre unge flaskesamlere. Nok de yngste Roskilde Festival kommer til at møde i år.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress