Af Lars Dinesen - 24/08-15 19:49

Efter terrorangreb: Regler for prøveløsladelser indskærpesEfter terrorangreb: Regler for prøveløsladelser indskærpes

Der er behov for at indskærpe kriterierne for prøveløsladelse efter terrorangreb i København i februar.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/Dresling Jens)

Retningslinjerne for prøveløsladelser bliver indskærpet, oplyser Justitsministeriet mandag aften.

Det sker som konsekvens af en redegørelse lavet i kølevandet på terrorangrebet i København i februar.

- Det er vigtigt, at Kriminalforsorgen hurtigt får tydeliggjort og indskærpet praksis, så man ikke bliver løsladt, hvis der er risiko for ny alvorlig kriminalitet, siger justitsminister Søren Pind (V) til ministeriets hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Zentropa laver spillefilm om Omar El-Hussein

Kriminalforsorgen har efter terrorangrebet 14.-15. februar, hvor den formodede gerningsmand Omar El-Hussein dræbte to civile og sårede seks betjente, udarbejdet en redegørelse om praksis for prøveløsladelse.

Den redegørelse peger nu på, at der er behov for at indskærpe kriterierne for prøveløsladelse "for at sikre, at der gives afslag, når der er risiko for ny kriminalitet".

I perioden fra 2011 til 2014 havde Omar El-Hussein begået flere strafbare forhold, mens han var prøveløsladt efter en tidligere dom.

LÆS OGSÅ: TV: Sådan påvirker terrorangrebet København i dag

- Efter kriminalforsorgens opfattelse er der tilbage i 2012 foretaget et fejlskøn ved beslutningen om at prøveløslade Omar Abdel Hamid El-Hussein, der ellers skulle være løsladt i slutningen af 2012, lyder det fra Pind, som tilføjer:

- Jeg forventer selvfølgelig, at kriminalforsorgen meget hurtigt får strammet op, og det arbejde vil jeg følge op på i den kommende tid.

LÆS OGSÅ: 50 fanger meldt til PET for radikalisering siden dansk terrorangreb

Kriminalforsorgen konkluderer i redegørelsen, at Omar El-Hussein ikke burde have været prøveløsladt anden gang - 27. juli 2012. Men under alle omstændigheder skulle han altså løslades efter endt straf i slutningen af 2012, oplyser ministeriet.

Kriminalforsorgen vurderer ikke, at terrorsagen giver anledning til generelle stramninger af retningslinjerne, men der peges på, at der er behov for at indskærpe kriterierne for, hvornår man bør give tilladelse til prøveløsladelse.

LÆS OGSÅ: Politi havde ikke overblik over skydetræning før terror

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress