Af Maja Grønholdt Jensen - 16/12-15 10:27; Opdateret: 16/12-15 12:58

40-årig mand anholdt for drab på forsvundet mor40-årig mand anholdt for drab på forsvundet mor

I mere end to måneder har 34-årige Hediga Morad være forsvundet. Hun er ifølge politiet blevet dræbt.

storybild

(Billede: Privatfoto)

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har sigtet en 40-årig mand for at have dræbt 34-årige Hediga Morad, der har været meldt savnet siden 10. oktober.

Hediga Morad rejste fredag den 9. oktober fra Vejle til Vordingborg med toget. I Vordingborg bor faren til kvindens to børn, og hun var rejst tværs over landet for at aflevere børnene.

Politiet har tidligere oplyst, at børnenes far har fortalt, hvordan Hediga Morad overnattede i hjemmet i Vordingborg. Den næste dag forsvandt hun ifølge farens forklaring, mens han var ude for at handle.

Søndag blev Hediga Morad meldt savnet. Det var en bekendt i Vejle, som kontaktede Sydøstjyllands Politi, fordi hun ikke kunne få kontakt med Hediga Morad.

Den 40-årige mand, der er anholdt i sagen, vil onsdag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing Falster.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress