Af Ritzau - 11/08-16 23:22

Udlændinge plukkes af udlejereUdlændinge plukkes af udlejere

Udenlandske vidensarbejdere der kommer til Danmark kan ende med at betale fire gange for meget i husleje

storybild

Udenlandske vidensarbejdere kan ende med at betale op til fire gange mere for lejeboliger, end hvad loven tillader, hvis de lejer via formidlingsbureauerne Nordic Housing og Housing Denmark. (Billede: Free/Colourbox)

Udlændinge, der er kommet til Danmark for at arbejde eller forske, kan ende med at betale op til fire gange for meget i husleje, og langt over hvad loven tillader, skriver Politiken.

Flere aktuelt udbudte lejeboliger bliver markedsført af formidlingsbureauerne Nordic Housing og Housing Denmark, der sender boligerne i udbud i deres netværk af udenlandske vidensarbejdere og firmaer med udenlandske ansatte.

Blandt andet udbyder bureauerne en lejlighed på 33 kvadratmeter i Lyngby til 11.000 kroner i husleje eller 55 kvadratmeter lige ud til den trafikerede ringvej i Valby for 9.500 kroner om måneden eksklusiv forbrug.

To boliger som mange danskere nok ville sige nej tak til, skriver Politiken. Men boligerne markedsføres også primært til udstationerede udlændinge, de såkaldte expats, som lige er kommet til Danmark for at arbejde eller forske.

Politiken har fremsendt en række priseksempler til Lejernes Landsorganisation (LLO) i hovedstaden, hvis direktør, Claus Højte, sidder i huslejenævnet. Han vurderer, at de udbudte lejeboligpriser har en kvadratmeterpris, som ligger to til fire gange over det lovlige niveau, som huslejenævnet fastsætter i sin praksis.

- Det er helt vanvittige priser. Det er ulovligt, og så er det bondefangeri, siger Claus Højte, direktør i LLO Hovedstaden.

Også i Dansk Industri oplever man, at udenlandske vidensarbejdere har meget svært ved at finde lejeboliger til de priser, som danskere betaler.

- De er underlagt et tidspres for at finde sig en ny base, og de har ikke kendskab til reglerne, siger DI-chef Linda Duncan Wendelboe.

Både Nordic Housing og Housing Denmark afviser, at de udnytter expats.

- Vi har ikke andre hensigter end at gøre både udlejeren og lejeren glad. Det særlige ved vores forretning er, at vi har set udlejningsboligen og er et slags filter for de expats, der kommer hertil, har sprogvanskeligheder og oplever en ny kultur, siger Steen Lundsfryd, adm. direktør i Housing Denmark og tilføjer,

- De har brug for nogen, der kan forstå deres behov, og de er så villige til at betale for det, frem for at skulle ud alene på det store forvirrende marked.

Bo Sander, direktør og stifter af Nordic Housing, skriver i en mail til Politiken, at ingen bliver bondefanget.

- Vores kunder er absolut ikke i en sårbar situation, og gennem den virksomhed i Danmark, som har ansat dem, er de fuldt bekendt med deres rettigheder.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress