Af Lars Sejr - 02/10-15 15:43; Opdateret: 02/10-15 15:53

Ny forskning åbner for motion i pilleformNy forskning åbner for motion i pilleform

En pille med de samme positive effekter som fysisk motion er ikke længere utænkelig, viser dansk forskning.

Det er ikke længere utænkeligt, at en pille i fremtiden vil kunne erstatte turen i fitnesscentret.

Det er forskergruppen Molekylær Fysiologi på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet, som sammen med universitetet i Sydney er kommet et stort skridt nærmere forståelsen af, hvad der sker i kroppen, når man dyrker motion.

Dermed er der åbnet for at efterligne effekterne i pilleform.

- Hvis man ved, hvad det er for nogle forandringer, der sker, når man dyrker motion, så kan man måske udvikle et lægemiddel, som kan trykke på de samme kontakter, som motion gør, siger professor Erik A. Richter fra forskergruppen.

LÆS OGSÅ: Derfor føler du dig 'doven': Forskere giver dig den perfekte undskyldning

Den viden har man fået nu.

- Ved at bruge en ny teknik har vi fået et større indblik i, hvad der faktisk sker i musklerne, når man dyrker motion. Vi har fundet 1000 ændringer i molekylernes struktur, 900 kendte vi ikke i forvejen. Det er et erkendelsesmæssigt gennembrud, siger han.

Man skal dog ikke i første omgang forvente at kunne få en sixpack ved at ligge på sofaen.

- Det ligger noget længere ude i fremtiden, men lige om lidt kan man forestille sig, at vi kunne afhjælpe insulinresidens med et lægemiddel, siger Erik A. Richter.

LÆS OGSÅ: Middagslur mindsker risikoen for hjertestop

Insulin fungerer ikke optimalt hos folk, der lider af type 2-diabetes, som betyder, at de ikke er i stand til at regulere deres blodsukker normalt. Her har motion vist sig at have en gavnlig effekt.

- Det er ikke urealistisk at tro, at man kan fremkalde nogle af de samme gode virkninger, som motionen har, med et eller flere lægemidler, siger han.

Pille eller ej, professoren forklarer dog, at man ikke skal lægge motionen helt på hylden.

- Motion vil altid være langt at foretrække, siger han.

Selvom man nu har viden om motions effekter, vil en decideret motionspille først være realistisk om mindst 10 år.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress