Af - 12/09-16 14:33

DR-værtens frygtelige cykelstyrt: Jeg er virkelig bitterDR-værtens frygtelige cykelstyrt: Jeg er virkelig bitter

Kun hver femte ung kører med cykelhjelm. Men det er der al mulig grund til at gøre, lyder det fra DR-vært, der selv har oplevet to alvorlige cykelstyrt på egen krop.

Bildstrecke im Grossformat »

Ingen af dem når at reagere. Det er mørkt, landevejen på Tåsinge er uden gadelamper, og den 15-årige Anders Bøtter er på vej hjem til sine forældre efter arbejde. Han har hverken cykellygter eller hjelm på, da han midt på vejen foran sine forældres hus brager ind i en anden modkørende cyklist.

Fra da af er hans liv forandret.

LÆS OGSÅ: Forældre glemmer stadig at spænde cykelhjelmen

Den i dag 36-årig radiovært på P6-beat har permanent fået nedsat synet kraftigt på sit venstre øje. Synsnerven bliver revet over i ulykken i forbindelse med et kraftigt slag på venstre side af hovedet, som også giver ham en voldsom hjernerystelse.
Selvom han bliver hastet til Svendborg Sygehus og modtager behandling, er nogle af skaderne uoprettelige, og det generer ham stadig 20 år efter.

- Man kan lære at leve med meget, men jeg tager mig selv i at google øjenoperationer for at se, om der er kommer nogle landvindinger siden sidst. Jeg er virkelig bitter over det. Mit venstre øje ser også konsekvent mere træt ud - som om det hænger, og jeg har da overvejet kirurgiske indgreb, siger Anders Bøtter.

Hjelm flækkede i to
Radioværten, der blandt andet kendes fra programmerne ‘Morgenbeatet,’ ‘P6 BEAT Elsker’ og ‘Sort Søndag,’ fortæller, at han altid bruger sin cykelhjelm, medmindre hukommelsen svigter ham.

- Det kan ske, at jeg glemmer det. Men det er aldrig sådan, at jeg bevidst ikke tager hjelmen på, siger han.

Og hjelmen kan måske have reddet hans liv.

For seks år siden var han igen udsat for et slemt styrt. Hvad der præcist skete er uvist for radioværten, men han gætter på, at der var tale om en besvimelse. En hård karatetræning havde taget kræfterne fra ham, og da blodsukkeret blev for lavt på vej hjem, dejsede ham omkuld på cyklen. Han ramte kantstenen med hovedet først.

- Denne gang havde jeg hjelm på, og den flækkede i to. Jeg blev sygemeldt fra arbejde i fire uger, og det var ganske forfærdeligt, fordi jeg intet måtte. Jeg skulle ligge derhjemme for nedrullede gardiner og kunne ikke gøre de ting, jeg elsker at lave, siger Anders Bøtter og fortsætter:

- Jeg fik at vide af lægen, som stod med den flækkede hjelm, at det kunne have været mit kranie, der så sådan ud, hvis jeg ikke havde haft hjelmen på. Jeg tør ikke tænke på, hvad der kunne være sket. Jeg ved ikke, hvor godt man kan slippe for et åbent kraniebrud.

Unge gider ikke hjelmen
Ifølge Rådet for Sikker Trafik viser den seneste opgørelse over unges brug af cykelhjelm, at kun 17 procent af unge mellem 16 og 25 år bruger hovedbeskyttelsen.

- Det hjælper ikke at løfte pegefingeren, men mange af de unge skal altså i gang med nogle af de vigtigste år i deres liv, og de risikerer at spilde det hele på gulvet. Det handler ikke bare om, hvilket job de kan få i fremtiden, men det handler også om, at de kan risikere at sige farvel til sociale relationer og sjove fester i lang tid.

Ifølge Anders Bøtter kunne det formentlig få flere unge til at bruge cykelhjelm, hvis den udskældte hovedbeklædning blev billigere og mere klædelig.

- Vi er kendt for at cykle meget, så det er da underligt, at ingen har lavet en cykelhjelm, der er så badass, at man ikke kan lade være med at tage den på, siger Anders Bøtter.

LÆS OGSÅ: Hovedskader hos svenske børn styrtdykker efter hjelmlov

Rådet for Sikker Trafik og Trygfonden sætter i denne uge fokus på problemet med, at få unge kører med cykelhjelm under kampagnenavnet ‘Hjælp en hjelmløs.’

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress