Af Ritzau - 02/11-16 17:23; Opdateret: 02/11-16 19:05

Dommer løslader sigtet mand i sag om pædofilt overfaldDommer løslader sigtet mand i sag om pædofilt overfald

En pige blev ifølge politiet forsøgt voldtaget i juli. En mand blev onsdag løsladt efter et grundlovsforhør.

storybild

En 25-årig mand, der er sigtet for forsøg på voldtægt af en tiårig pige i Aalborg, skal ikke varetægtsfængsles. Genrefoto (Billede: Free/Pressefoto Rigspolitiet)

En 25-årig mand, der er sigtet for forsøg på voldtægt af en tiårig pige i Aalborg, skal ikke varetægtsfængsles.

Det oplyser Michael Elkjær, vagtchef ved Nordjyllands Politi, efter at den 25-årige onsdag er blevet fremstillet i grundlovsforhør.

For at kunne varetægtsfængsle folk skal der som minimum være en såkaldt begrundet mistanke om, at den sigtede er skyldig. Og det har politiet ikke kunnet godtgøre i denne sag.

Sigtelsen mod manden opretholdes, oplyser vagtchefen.

Løsladelsen er blevet kæret til landsretten.

Det var i slutningen af juli, at pigen blev overfaldet i Aalborg.

Hun og en veninde legede på en legeplads på Dikevej i Aalborg, da en fremmed mand tog kontakt til dem.

Han sagde, at han manglede hjælp til at finde sin hund, og de to piger ville gerne hjælpe.

Den ene gik, da hendes mor ringede, og derfor var den tiårige alene med manden.

I et skovområde blev barnet væltet omkuld og holdt fast.

Pigen bad om at få lov til at gå, hvilket gerningsmanden så gav hende lov til, har politiet tidligere fortalt om episoden.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress