13/11-15 15:17; Opdateret: 13/11-15 15:59

Løkke og Pind: Vi holder os inden for konventionerneLøkke og Pind: Vi holder os inden for konventionerne

Fremover skal flygtninge fra borgerkrig vente tre år, før de kan få deres familie til Danmark.

storybild

Arkivfoto (Billede: Khan Tariq Mikkel)

Fremover skal flygtninge fra borgerkrige som i Syrien vente i længere tid på at blive genforenet med deres familie, hvis de vælger at søge asyl i Danmark.

Det foreslår regeringen som et af 34 initiativer, der skal få færre til at søge asyl i Danmark.

Forslaget vil ramme flygtninge fra for eksempel borgerkrigen i Syrien, som ikke er individuelt forfulgt og dermed har konventionsstatus. Fremover skal denne gruppe af flygtninge vente ikke ét, men tre år på at få mulighed for familiesammenføring.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) forsikrer, at forslaget holder sig inden for menneskerettighedskonventionen.

Og justitsminister Søren Pind (V) oplyser, at det er et spørgsmål, som Justitsministeriet har gransket meget nøje.

- Det er vores overbevisning, og vi står på mål for det, at tre år er holdbart og inden for Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, siger han.

Generalsekretæren i Røde Kors, Anders Ladekarl, kalder forslaget om tre års ventetid på familiesammenføring for "et kolossalt humanitært problem".

- Forestil dig, at du har efterladt en datter i dit hjemland, og du først må se hende igen efter tre år. Det har nogle ufattelige humanitære konsekvenser for det enkelte menneske, siger Ladekarl.

- Det betyder ufatteligt meget for alle mennesker at kunne være sammen med deres familie. Det gør det for danskere, og det gør det selvfølgelig også for folk på flugt.

Generalsekretæren mener, at regeringen må genoverveje udspillet vedrørende familiesammenføring.

Da den tidligere SR-regering indførte et års ventetid på familiesammenføring blev forslaget kritiseret for at være på kant med menneskerettighedskonventionen.

Den endelige udformning endte dog med at lande, så den ifølge Institut for Menneskerettigheder var inden for rammerne.

LÆS OGSÅ: Regeringen: Flygtninge skal vente tre år på familien

LÆS OGSÅ: Flygtninge i telte: Regeringen præsenterer ny asylpakke

LÆS OGSÅ: ASYLPAKKEN: Her er regeringens 34 flygtningetiltag

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress