Af - 07/11-15 14:31; Opdateret: 07/11-15 15:36

Søren gør det igen: Redder julen for alle fattige og ensommeSøren gør det igen: Redder julen for alle fattige og ensomme

- Der var nogle, der græd af glæde, fortæller Søren Lynge om juleaften sidste år, hvor han inviterede fremmede til fest. I år gør han det igen.

1.300 mennesker har allerede delt Søren Lynges invitation til juleaften. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Sidste år blev Søren Lynge et levende bevis på, at julen i sandhed er hjerternes fest, da han besluttede sig for at åbne sin gård uden for København op for alle fattige og ensomme, der manglede et sted at holde juleaften.

LÆS OGSÅ: Julen er reddet for alle ensomme: Søren inviterer til gratis juleaften

Og det blev et brag af en succes ifølge Søren selv, der derfor har besluttet at invitere alle til juleaften igen i år.

- Det er den bedste juleaften, jeg nogensinde har haft. Der er jo den der gamle floskel om, at hvis man giver, så får man mere igen - og det må man sige, at det har jeg virkelig fået bekræftet, fortæller Søren Lynge ivrigt, da metroxpress fanger ham på telefonen.

LÆS OGSÅ: Fik dårlig julegave: Svensker anmeldte sin mor til politiet

85 gæster kom sidste år til juleaften på Sørens gård, hvor de blev forkælet med julemad, julegaver, julehygge og samvær til den helt store guldmedalje.

- Aftenen gik fantastisk. Der var nogle, der græd af glæde, fordi de havde fået gaver og sådan noget. Det var helt overdrevet. Og faktisk var det også lidt pinligt for mig, for jeg fik simpelthen så mange gaver af folk, at man tror, det er løgn, griner han.

LÆS OGSÅ: TV: Betjent hjælper metrobaby til verden juleaften

Men der var ikke et sekunds tvivl om, at der skal være stor julefest på gården igen i år. I går lagde Søren så en invitation op på sin Facebook-side og på YouTube, og allerede nu er den blevet delt næsten 1.300 gange. Dog er der trods alt ikke uendeligt med plads - Søren kan “kun” huse 85 mennesker. Så han er nødt til at sortere lidt, hvis der er mange, der tilmelder sig.

- Jeg har nok fået omkring 100 beskeder på Facebook, men jeg har ikke fået kigget dem alle sammen igennem endnu. Men det bliver desværre nok ligesom sidste år, at jeg bliver nødt til at afvise utroligt mange mennesker. Og det er jo det sørgelige ved det. Men så vil jeg så glæde mig over de 85, jeg får med, som jeg ved virkelig har brug for det - og give dem en god aften, siger Søren og tilføjer:

- Sidste år gjorde jeg et stort nummer ud af at finde de ‘rigtige’. For eksempel var der en mor med posttraumatisk stress, som i syv år i træk havde holdt juleaften med sin søn alene. Der var også en, der ikke engang havde råd til busbilletten ud til mig. Så kan man så tage en diskussion om, hvorvidt folk er fattige eller ej i Danmark, og om det er deres egen skyld eller ej - det går jeg ikke op i.

Sørens gård i Ballerup - til daglig Cku Center for Kognitiv Udvikling

- Det er også det kriterie, jeg kører efter i år. Der er mange, der skriver, at de godt kunne tænke sig at komme forbi og sige hej, men det er ikke mit formål med det. Formålet er at gribe nogle af de mennesker, der er ensomme eller som ikke har råd til at fejre juleaften. At skabe lidt livskvalitet for dem.

Hvis du gerne vil med til juleaften hos Søren, kan du sende ham en besked på Facebook.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress