07/03-16 10:58

Partier afkræver energiminister en samlet analysePartier afkræver energiminister en samlet analyse

Flere partier melder sig klar til at diskutere PSO-afgiften, men der skal en ventet analyse på bordet først.

storybild

SF-formand Pia Olsen Dyhr forlanger at få en længe ventet analyse af energiafgifter på bordet, før hun er klar til at diskutere PSO-afgiften med de øvrige partier bag energiaftalen fra 2012. (Billede: Polfoto/Ida Munch)

Regningen for den grønne PSO-afgift er blevet for stor, og derfor overvejer energiminister Lars Christian Lilleholt (V) i tirsdagens Børsen at genåbne energiforliget fra 2012.

Men hans analyse deles ikke i forligskredsen bag energiaftalen, der tæller samtlige partier på nær Liberal Alliance.

Det vil smadre den grønne omstilling, hvis man fokuserer på PSO-afgiften alene, advarer SF-formand Pia Olsen Dyhr:

- Det afgørende for SF er, at det ikke skader vores grønne omstilling. Vi skal fastholde vores høje investeringsniveau i vedvarende energi. Når det er sagt, så vil jeg gerne kigge på PSO-afgiften, siger hun til Ritzau.

- Vi skal altid kigge på afgifterne, men det skal gøres samlet, så vi sørger for, at det virker for den grønne omstilling og ikke bare er en afgift.

Energiministeren henviser i Børsen til, at den samlede energipolitik er blevet for dyr, fordi en faldende oliepris og en elpris på retur har betydet, at regningen for PSO-afgiften, der opkræves på elregningen og finansierer grøn omstilling, er steget.

Pia Olsen Dyhr efterlyser sammen med De Konservative en ventet analyse af afgiftssystemet, så forligskredsen har et ordentligt grundlag at diskutere ud fra.

Indtil analysen ligger på bordet, giver det i hendes optik ingen mening at diskutere PSO-afgiften isoleret.

- Vi skal have en afgiftsanalyse, fordi vi ved, at den høje afgift på el er med til at skade, at vi bruger el i varmesektoren, som ellers var planen. Vi kunne godt bruge noget af den vind, vi sælger ganske billigt, til i stedet at varme op i vores huse, siger Pia Olsen Dyhr.

- Til gengæld har vi ikke afgift på biomasse, som betyder, at flere og flere fjernvarmeværker desværre går over til at brænde af på helt traditionel vis.

Socialdemokraterne, De Konservative og De Radikale pointerer over for DR, at det ikke er nyt, at PSO-afgiften bliver højere, end partierne forventede, da de indgik energiaftalen for fire år siden.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress