Af - 18/03-15 08:38; Opdateret: 18/03-15 09:14

Facebook-bommert: Politiker vil 'udrydde' modstandere med rottegiftFacebook-bommert: Politiker vil 'udrydde' modstandere med rottegift

Byrådsmedlem i Norddjurs Kommune fortryder statusopdatering på Facebook.

Bildstrecke im Grossformat »

- Jeg mener det ikke i en dybere hensigt, men fordi folk bliver ramt af den, så vælger jeg at komme med min beklagelse.

Sådan lyder beklagelsen fra Tom Bytoft Hansen, der er byrådsmedlem i Norddjurs Kommune for Socialdemokratiet, til metroxpress, efter at han tirsdag aften på Facebook beskrev Simon Emil Ammitzbøll og Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance som ukrudt, der kunne bekæmpes med rottegift og roundup.

Samtidig havde han delt et billede af de to folketingspolitikere, hvor der stod følgende:

- To rigtig gode grunde til at bruge kondom!!

Men efter at Simon Emil Ammitzbøll opdagede statusopdateringen og selv lagde den op på sin facebookprofil, der har det socialdemokratiske byrådsmedlem fra Norddjurs Kommune valgt at slette opdatering og komme med en beklagelse.

Her onsdag morgen forklarer Tom Bytoft Hansen, at statusopdateringen var meget dumt af ham:

- Man kan konstatere, at der ikke er nogen baggrund. Det er ubetænksomhed – hjernedødt. Men prøver at smide en humoristisk kommentar, som, man tror, vil blive modtaget i samme ånd. Det er dog sådan, at når noget står meget sort-hvidt, så kommer det til at virke utrolig hårdt og ubehageligt.

- Den jargon, jeg mange gange bruger, er sort humor og galgenhumor, når jeg taler eller er sammen med folk. Her kan folk se, om man har et smil på læben eller et glimt i øjet, siger Tom Bytoft Hansen og uddyber:

- Jeg kan efterfølgende se, at det ikke bliver modtaget på den måde, som jeg selv opfatter det. Jeg mener det ikke i en dybere hensigt, men fordi folk bliver ramt af den, så vælger jeg at komme med min beklagelse.

Det socialdemokratiske byrådsmedlem fra Norddjurs Kommune fortæller desuden, at han har sendt en beklagelse til begge folketingspolitikere.

- Jeg har dyb respekt for de to politikere, men jeg er politisk uenig med dem. Men det har ikke været min hensigt at støde nogen, derfor har jeg skrevet personligt til de to politikere og beklaget det.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress