Af - 24/03-15 07:00; Opdateret: 24/03-15 13:39

Fascinerende forskning: Andres afføring kan helbrede digFascinerende forskning: Andres afføring kan helbrede dig

Hvis du aldrig har skænket din nabos afføring en tanke, er det måske ved at være på tide!?

storybild

(Billede: Polfoto/Arkiv)

Andres afføring er nemlig på vej til at blive den medicin, som redder os fra blandt andet allergi, astma, fedme, diabetes, gigt og kræftsygdomme, fortæller førende læger og forskere til metroxpress.

Og netop derfor er danske og internationale forskere i disse år intenst optaget af, hvordan bakterier fra vores tarme og afføring påvirker vores sundhed og bedst anvendes som medicinsk behandling. Én af dem er mikrobiolog, Peder Worning, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Hvidovre Hospital.

- Ja, vi har rigtigt travlt, for der er meget, der tyder på en direkte sammenhæng mellem mange kroniske sygdomme og sammensætningen af vores tarmbakterier. En af de lovende metoder er at overføre afføringsbakterier, såkaldte fæcestransplantationer, fra raske mennesker til syge, forklarer Worning, som mener, at bakteriebehandlinger ikke mindst er vigtige mod resistente bakterier.

LÆS OGSÅ: Mums! Nu kommer øllen brygget på kloakvand

Ifølge Henrik Bjørn Nielsen, lektor på Institut for Systembiologi på DTU, er dansk forskning med helt fremme:

- Jeg tror, at vi inden for få år vil vide meget mere og inden for maksimalt ti år vil vide præcist, hvilke bakterier, der har helbredende effekter. Herefter vil vi kunne lave syntetiske bakterie-cocktails, som vi vil kunne transplantere med stor behandlings-sikkerhed.

LÆS OGSÅ: Fremtidens bus kører på... lort

Også professor, Hans Bisgaard, Dansk Børneastma Center, er overbevist om, at fokus på tarmbakterier er vejen frem for Danmarks flere millioner kronisk syge, efter at have påvist, at børn født ved kejsersnit har 20 procent højere risiko for astma, 40 procent højere for immundefekt og 10 procent højere risiko for børnegigt på grund af anderledes tarmbakterier.

- Alle indicier peger på, at en række af vores stigende og kroniske betændelsessygdomme er afhængige af vores tarmbakterier. Og derfor har vi nu designet et studie, hvor vi vil give de nyfødte kejsersnitbørn et ekstra tilskud af de gavnlige tarmbakterier i forventning om, at deres øgede sygelighed således forsvinder.

I videoen herunder viser en mor, hvordan hun forbereder en privat fæcestransplantation til sin datter. Ifølge moren forsvandt datterens symptomer blot 24 timer efter den første hjemme-behandling.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress