Af Ritzau - 22/11-16 19:03

Fem terrorfrifundne mænd kræver millionerstatningFem terrorfrifundne mænd kræver millionerstatning

En sad varetægtsfængslet knap et år og fire i halvandet år. Nu er deres advokater klar med erstatningskrav.

storybild

Arkivfoto (Billede: Scanpix/Søren Bidstrup)

Fire mænd, der i september blev frifundet for medvirken til Omar el-Husseins angreb på Krudttønden og synagogen i København, vil kræve op imod tre millioner kroner i erstatning for halvandet års varetægtsfængsling.

En femte mand, der sad varetægtsfængslet i knap et år, kræver mellem en og halvanden million kroner, så det samlede krav kommer op omkring fire millioner kroner.

Det skriver ekstrabladet.dk.

LÆS OGSÅ: Tiltale: Pige kaldte el-Hussein for helt efter angreb

Den 32-årige MR, der blev frifundet for medvirken til terror, men blev idømt 60 dages fængsel for noget ammunition, kræver 1,3 millioner kroner. Det oplyser hans forsvarer, advokat Jesper Storm Thygesen, til netavisen.

MR siger selv til ekstrabladet.dk, at erstatningen for ham ikke handler om penge, men om at få renset sit og sin families navn efter den alvorlig anklage gennem halvandet år.

Advokat Michael Juul Eriksen, hvis klient 23-årige IA blev frifundet for medvirken til terror, men fik et halvt års fængsel for nogle mindre forseelser, kræver 1,12 millioner kroner.

- Han har siddet under et kæmpe pres, for han har kunnet risikere at få livstid for noget, som han ikke har gjort, har Michael Juul Eriksen tidligere sagt til Ritzau.

LÆS OGSÅ: Tiltalt pige fortryder hyldest af el-Hussein på Facebook

De to sidste af de fire terrorfrifundne fik straffe på to et halvt og tre års fængsel.

Erstatningskravene fra dem er ifølge deres advokater Berit Ernst og Mette Grith Stage henholdsvis 200.000 kroner og 100.000 kroner, oplyser ekstrabladet.dk.

De samlede erstatningskrav fra de fire bliver altså på over 2,7 millioner kroner. Når det samlede krav ventes at blive endnu større, skyldes det, at en femte mand var sigtet for terrormedvirken ved sagens begyndelse.

LÆS OGSÅ: To mænd dømt for at skaffe terrorvåben af vejen

Han var kun 18 år og nåede at sidde varetægtsfængslet i sagen i 329 dage, inden han blev løsladt.

Hans forsvarer, advokat Niels Christian Strauss har tidligere sagt, at han på vegne af sin klient har krævet en erstatning på mellem en og halvanden million kroner.

LÆS OGSÅ: Lettede forsvarere: Juridisk rigtigt at frikende for terror

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress