Af - 20/05-15 22:41; Opdateret: 20/05-15 23:03

Ekspert om Ryanair-angreb: De har godt nok store nosserEkspert om Ryanair-angreb: De har godt nok store nosser

- Det er første gang, vi har set noget, hvor fronterne er trukket så klart op uden brug af humor, siger social media-eksperten Thomas Bigum.

storybild

'Nej tak, Frank' lyder det i annoncen, der også pryder Ryanairs hjemmeside. (Billede: Screendump fra ryanair.com)

Det er en marketingsafdeling med utroligt store nosser, der har fået Ryanairs nye kampagne mod Københavns overborgmester Frank Jensen (S) igennem. Sådan siger social media-eksperten Thomas Bigum, efter Ryanair onsdag lancerede et angreb på borgmesteren på blandt andet Twitter.

Her kaldes overborgmesteren 'De dyre rejsers borgmester', efter Frank Jensen har afvist at lade kommunens ansatte flyve med Ryanair, fordi virksomheden nægter at forhandle en dansk overenskomst.

Se kampagnen herunder:

- Det første, jeg tænkte da jeg så det, var: 'Wow, det er ballsy', siger Thomas Bigum, der ikke mindes at have set en så offensiv kampagne på de sociale medier før.

- Det er første gang, vi har set noget, hvor fronterne er trukket så klart op uden brug af humor. Det her er direkte møntet på borgmesteren og meget modigt.

Men er det ikke lidt uprofessionelt?
- Det er ikke uprofessionelt, for der er ikke nogen i 2015, der får lov at lave et uprofessionelt tweet af den karakter. Der har siddet nogle professionelle mennesker, der får løn for at tage stilling til PR, som har sagt 'go', og de har haft kæmpe nosser. Det synes jeg er en applaus værdig uden at tage stilling til sagen, siger Thomas Bigum.


Han roser Ryanair for kampagnen, der skiller sig ud ved dens aggressive budskab, som er leveret uden omsvøb.

- Der er noget forfriskende over det, da virksomhederne ofte danser på æggeskaller på de sociale medier. De er så bange og tør ikke tage et skridt frem - her ser vi nogen, der gør det. Det er åben krig, siger han.

Ifølge Thomas Bigum er det dog umuligt at spå om, hvorvidt kampagnen vil blive en succes for lavprisselskabet.

- Det kan gå begge veje for Ryanair, men de har i hvert fald trukket fronterne op og gjort det klart, hvor de står. Jeg kan ikke forudsige noget, og det tror jeg heller ikke, at Ryanair kan. De gambler, og så må vi se, hvad der sker.

LÆS OGSÅ: Ryanair håner Frank Jensen i stor kampagne: 'High Fare Mayor'

LÆS OGSÅ: Jyske borgmestre freder Ryanair

LÆS OGSÅ: Gavehumør i lufthavnen: Ryanair får millioner i rabat i København

LÆS OGSÅ: Kommune vil ikke flyve med Ryanair: Trues nu med retssag

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress