Af - 08/07-15 11:02; Opdateret: 08/07-15 12:55

Snyd med rejsekortet: Passagerer kører gratisSnyd med rejsekortet: Passagerer kører gratis

Hos Sydtrafik oplever man problemer med, at nogle buspassagerer rejser gratis.

Bildstrecke im Grossformat »

Det er meningen, at man med et rejsekort kan tage bussen eller toget billigere, end hvis man bare køber en billet. Men det er ikke meningen, at man skal rejse gratis.

Alligevel er der nogle der gør det, for de har fundet et trick til, hvordan man slipper uden om betalingen. Det gælder simpelthen bare om, at man tjekker ud kort tid efter, man er steget på bussen frem for at vente til, at man når til sit stoppested.

Ifølge DR Syd kæmper trafikselskabet Sydtrafik med problemerne, og de oplever passagerer, der tjekker ud i stort set samme øjeblik, som de er tjekket ind. De får så en såkaldt nulrejse, der - som navnet antyder - er en rejse til nul kroner.

- Ja, det er en snydeform, som kan lade sig gøre. Og det er et nyt fænomen, som vi ikke har kendt til tidligere, siger Britta Vang Kristensen, der er kunde- og markedschef i Sydtrafik, til DR Syd.

LÆS OGSÅ: Rejsekort bøvler med hjemmeside og forlænger frist

Britta Vang Kristensen regner med, at snyderiet kun findes i et begrænset omfang, men de er i fuld gang med at fange alle snyderne, for det er ulovligt at narre buschaufføren og rejse gratis.

Det sker blandt andet via et overvågningssystem, hvor Rejsekort A/S kan følge med i, hvordan brugerne rejser.

- Der kan man se, at de her personer har tjekket ind og ud meget hurtigt efter hinanden. Og har man mange af den slags tilfælde, så tager Rejsekort A/S direkte kontakt til kunden, fortæller Britta Vang Kristensen.

LÆS OGSÅ: Rejsekort: Skarp kritik til Transportministeriet

Rejsekort A/S vil ikke oplyse til DR, hvor mange der har brugt de her nulrejser til at snyde, men de fortæller, at langt de fleste dropper snyderiet, når de får en skriftlig advarsel.

Hos Sydtrafik tager de snyderiet alvorligt, og det betyder blandt andet, at de har fem buskontrollører ansat, der tjekker buspassagererne med rejsekort.

- Ser vi gæster i busserne, som ikke har en ærligt tilkøbt billet, så får de en kontrolafgift på 750 kroner, siger Britta Vang Kristensen til DR Syd.


LÆS OGSÅ: Minister: Kollektiv trafik må betale for rejsekort-fiasko

LÆS OGSÅ: Ny app-funktion skal forhindre 'dummebøder'

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress