Af - 27/11-15 04:00; Opdateret: 27/11-15 12:40

Kommuner taber millioner på mislykkede hjemrejserKommuner taber millioner på mislykkede hjemrejser

Flygtninge får op til 129.000 kroner for at rejse tilbage til deres hjemland. Men hvis de fortryder og vender tilbage til Danmark, bliver pengene sjældent krævet tilbagebetalt, viser metroxpress’ aktindsigt. Abdikarim Ali Osman fortrød sit ophold i Somalia og forklarer, hvorfor han valgte at vende tilbage til Danmark.

storybild

Abdikarim Ali Osman fortrød, at han rejste til Somalia for at etablere sig. Han er nu tilbage i Danmark. Han forstår godt, hvis folk er forargede over, at man kan få penge for at rejse tilbage til hjemlandet og vende retur til Danmark uden konsekvenser. (Billede: Emma Gjørding)

Efter knap et år efterlod Abdikarim Ali Osman sin kone og børn i Somalia og rejste tilbage til Danmark. Han havde ellers fået godt 100.000 kroner af Viborg Kommune i såkaldt repatrieringsstøtte til at etablere sig for i hjemlandet i 2012. Men forsøget mislykkedes.

- Jeg synes, tingene gik for hurtigt. Alt for hurtigt. Jeg har det bedre med at være kommet tilbage igen og at kunne forsørge og forbedre mig selv i Danmark, forklarer Abdikarim Ali Osman, der i dag er på kontanthjælp, hjemløs og skylder over en halv million til det offentlige.

Hans sag er langtfra enestående. Metroxpress’ har fået aktindsigt i 60 sager som omfatter flygtninge, der er kommet tilbage til Danmark inden for de seneste fem år. Sagerne fordeler sig om 24 kommununer.

Ifølge reglerne for repatriering, som støtten kaldes, kan flygtninge få en økonomisk hjælp på op til 129.000 kroner for at vende tilbage til deres hjemland. De kan fortryde beslutningen inden for et år. Efterfølgende er det så op til kommunerne at kræve pengene tilbagebetalt, hvis personerne rejser tilbage til Danmark, og det samtidig vurderes, at forsøget på at etablere sig i hjemlandet ikke var reelt.

Men i langt de fleste tilfælde gør kommunerne intet for at indhente pengene, viser metroxpress’ aktindsigt.

Ud af de 24 kommuner er det således kun fem, der har krævet tilbagebetaling, selv om opholdene i hjemlandet i flere tilfælde var helt ned til en måned. Flere kommuner har ikke villet oplyse deres økonomiske tab i disse sager - men metroxpress har kendskab til 21 konkrete sager, hvor kommunernes tab overstiger to millioner kroner.

Det får nu regeringen til at stramme reglerne. Det sker blandt andet, efter at metroxpress afslørede fænomenet i København og Aarhus i sidste uge.

ARTIKLEN FORTSÆTTER UNDER KORTET

Herunder kan du se, hvilke kommuner der har krævet tilbagebetaling af pengene fra de flygtninge, der er vendt tilbage til Danmark.

‘Det var sindssygt’
Af akterne i Abdikarim Ali Osmans sag fremgår det da heller ikke, at han skulle være blevet bedt om at betale pengene tilbage af Viborg Kommune. Han kan godt forstå, hvis det vækker harme, at det er muligt at beholde pengene, selv man vender tilbage.

- Ifølge loven var repatrieringen gratis, for loven siger, at jeg godt må. Hvis du har et fremmedpas, så kan du også søge repatrieringsstøtte og komme afsted imorgen. Jeg synes, det er synd for borgerne, at de betaler penge til det her. Jeg synes, det er dumt, og jeg synes ikke, den her lov skulle have eksisteret, siger Abdikarim Ali Osman.

Han valgte at søge tilbage til Danmark, da livet i Somalia var for voldsomt og blandt andet bød på skyderier i gaderne.

- Jeg tænker, at det er sindssygt, siger han og fastholder, at hans forsøg på at etablere sig i hjemlandet var reelt, selv om han aldrig fik startet den netcafé, som han havde fået bevilget støtte til, men i stedet endte med at forære computere for godt og vel 14.000 kroner til sin familie.

LÆS OGSÅ: EU skruer bissen på for at få bremset flygtningestrøm

- Jeg tog tilbage til Danmark, fordi jeg var nervøs for fremtiden. Fremtiden for mine børn og min familie. Når du virkelig ser, hvor mange sultne folk der er i Afrika, når du virkelig ser, hvad lønnen er, og når du virkelig ser, at tingene ikke er, som du troede, så tænker du dig om, siger han.

- Viborg Kommune har aldrig været i Somalia. De har aldrig set mig dernede. Det er ord mod ord. Hvordan skal jeg bevise det? Hvordan skal de bevise det? Jeg har bare fået tingene som efter loven, fortæller han.
Abdikarim Ali Osman

Viborg Kommune ønsker ikke at udtale sig i sagen.


Svært at bevise
Når kommunerne ikke opkræver pengene fra de hjemvendte flygtninge, skyldes det, at det ofte er svært at bevise, at opholdet i hjemlandet ikke var et reelt forsøg på at etablere sig. Det forklarer afdelingsleder i Svendborg Kommune, Masoum Moradi. Kommunen opgav i en sag at krævet pengene retur trods en konkret mistanke om, at forsøget ikke var reelt.

- Vi bevæger os ikke ud i gråzonen, når bevisbyrden ligger hos os. En mistanke er overhovedet ikke tilstrækkelig. Vi skal have klare beviser, siger han og forklarer, at det ville kræve strengere regler at gribe ind.

- Det er en lov, som er lavet på borgerens præmisser og ikke på forvaltningens. Hvis man vil undgå misbrug, skal man nok kigge lidt nærmere på den her lov, siger han.
Hans udlægning af at det er svært at bevise, at hjemrejsen ikke var reel, genkender Vagn Klim Larsen, repatrieringskonsulent ved Dansk Flygtningehjælp, som rådgiver borgere og kommunerne i sagerne.

LÆS OGSÅ: Thulesen: Reglerne for ophold i Danmark skal laves om

- Det er svært, for det bliver typisk ord mod ord. Det er vanskelige sager at løfte bevisbyrden i. Jeg hører ikke om mange sager, hvor der bliver krævet tilbagebetaling, siger han og forklarer, hvordan de forsøger at forklare modtagerne af støtte, at ordningen ikke må misbruges.

- Vi opfordrer kommunerne til at kræve pengene tilbage. Vi fortæller meget tydeligt til folk, der er i et rådgivningsforløb, at det her er meget seriøst, og at de skal forvente, at der bliver krævet tilbagebetaling, hvis de kommer hurtigt tilbage eller ikke har gjort et reelt forsøg på at komme igang i hjemlandet, siger Vagn Klim Larsen.

Stramning på vej
At kommunerne ikke i højere grad opkræver pengene fra de hjemvendte flygtninge udstiller, at de ikke forvalter efter lovens hensigt, kritiserer integrationsordfører Naser Khader (K):

- Jeg synes, det er kritisabelt. Det virker mærkeligt, at man tager ned og bruger pengene, kommer tilbage og fortsætter på kontanthjælp, som om intet var hændt. Så nemt bør det altså ikke være.

LÆS OGSÅ: Indvandrere sendes hjem med penge på lommen: Vender tilbage til Danmark

Han bakkes op af Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen.

- Grunden til, at vi i sin tid lagde ind i loven, at kommunerne kunne kræve pengene tilbage, var, fordi vi godt kunne tænke så langt, at der nok var nogle, der ville forsøge at misbruge ordningen, siger han.

I går forhandlede regeringen, de borgerlige partier og Socialdemokraterne om en række stramninger på udlændingeområdet. Metroxpress erfarer, at der som en del af aftalen vil blive strammet op i forhold til støtten til hjemrejse.

Abdikarim Ali Osman fortryder ikke sin beslutning om at rejse tilbage til Danmark, selv om han erkender, at det ikke gik som ønsket. Han fortrød inden for fortrydelsesfristen på et år - blandt andet fordi han ikke ville tage imod flere penge, da han erkendte, at han foretrak et liv i Danmark.

- Loven siger, at du kan være væk i et år, og efter et år får du ekstra penge. Men jeg gad ikke have det. Jeg havde et helt år til at tænke på min kone og på mine børn, og hvordan vi skal leve i fremtiden. Alle laver fejl, siger han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress