Af - 20/06-16 17:21

Derfor skal du ikke campere ved vandet denne sommerDerfor skal du ikke campere ved vandet denne sommer

Er du bange for edderkopper? Danmark har en kæmpe en af slagsen, som du måske ikke kender.

Bildstrecke im Grossformat »

Hvad har otte ben, er på størrelse med en stor mus, elsker at spise fisk og lever i danske vådområder?

Svaret er dolomedes fimbriatus, i daglig tale 'Stor rovedderkop', og den er ikke for sarte sjæle.

LÆS OGSÅ: Denne opfindelse er det mest geniale våben mod edderkopper

Mange danskere går og tror, at vi er forskånet for store, fede edderkopper i Danmark, men det er fordi de ikke kender denne krabat, der typisk har en krop på to centimeter og nogle lange, tykke ben, der gør den både lynhurtig og mareridtsagtig at se på, hvis man lider af mild araknofobi.

Rovedderkoppen lever af andre edderkopper, insekter - og små fisk.

LÆS OGSÅ: Bange for edderkopper? Her er forklaringen på din angst

Den glubske satan jager både på land og i vand, hvor den kan mærke bevægelser i vandoverfladen, og straks går til angreb på sit bytte.

På grund af dens behårede ben kan den udnytte vandets overfladespænding til at løbe på vandet, men hvis den får brug for at dykke under overfladen, kan den opholde sig under vand i op til en time uden at dø.

Privatfoto/flickr

Hvis man trænger den op i en krog, kan den sagtens finde på at bide mennesker med sine to giftkroge. To hule tænder med hul for enden, som den bruger til at sprøjte gift ind i sit bytte.

- Heldigvis kan den ikke bide igennem menneskehud, medmindre der er tale om en meget stor hun, siger Brian Bentzen, dyrepasser i Vissenbjerg Terrarie.

- Og hvis den lykkes med det, er vi for store til overhovedet at blive påvirket af giften, siger han til metroxpress.

LÆS OGSÅ: TV: Mand stikker sin hånd ind i et mørkt hul og får det KLAMMESTE med ud

Dolomedes fimbriatus har en endnu større fætter, som også er set i Danmark - den er dog heldigvis ret sjælden.

Den hedder dolomedes plantarius, og kan blive så stor som en rotte!

Mens vi i Danmark er så fornuftige at lade den passe sig selv, har den engelske zoo Chessington World of Adventures netop valgt at slippe 400 af slagsen ud i den engelske natur for redde arten, som er truet i Nordeuropa.

Det skriver Metro.

LÆS OGSÅ: Guide: Sådan slipper du af med edderkopper

Den rotte-store edderkop er blevet spottet adskillige gange i Danmark, hovedsageligt i Nordsjælland.

Hvis man ikke ønsker at komme i nærkontakt med den store rovedderkop, skal man ikke campere nær søer, åer og moser denne sommer, da den hovedsageligt boltrer sig i ferskvandsområder.


LÆS OGSÅ: Aldrig mere edderkopper: Er dette løsningen for alle edderkoppe-hadere?

Kilder: Wikipedia, danmarks-edderkopper.dk, fugleognatur.dk.

LÆS OGSÅ: Dør edderkopper af at blive støvsuget? Få svar her!

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress