10/08-15 06:18

Rygere kan få penge for at kvitte tobak i nye forsøgRygere kan få penge for at kvitte tobak i nye forsøg

TrygFonden vil finansiere projekt, hvor rygere kan få tusindvis af kroner for at stoppe. Minister afviser idé.

storybild

Skal rygere have en økonomisk gevinst ud af at kvitte cigaretterne?

Ja, mener blandt andet Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden, efter at forsøg med at belønne ansatte i amerikanske virksomheder for at holde op med at ryge har vist sig at være en stor succes, skriver Berlingske.

Udsigten til en belønning på op til 2000 dollar - cirka 13.500 kroner - har været dét, der skulle til for at få ansatte i en række virksomheder til at stoppe med at ryge og forblive røgfri.

LÆS OGSÅ: Britisk læge: Du stopper med at ryge, når du har læst disse råd

- For nogen vil det måske være kontroversielt. Men udsigten til en økonomisk gevinst er i mange henseender en meget stærk drivkraft, og hvis danske forsøg kan bekræfte de gode amerikanske resultater, har jeg ingen problemer med metoden, siger projektchef i Kræftens Bekæmpelse Niels Them Kjær til Berlingske.

Også TrygFonden finder de amerikanske resultater interessante og erklærer sig parat til at finansiere forsøg med pengepræmier som gulerod for at stoppe med at ryge.

I de amerikanske forsøg er medarbejdere blevet trinvis belønnet, alt efter hvor længe de har holdt sig røgfri, og i projekterne, som er blevet omtalt i New England Journal of Medicin, er deltagerne løbende blevet testet for spor af nikotin i blodet.

LÆS OGSÅ: Læge advarer mod denne type kræft: Kys er værre end rygning
LÆS OGSÅ: Hver tredje går ind for totalt rygeforbud i arbejdstiden

For 16 procent af deltagerne lykkedes det at holde sig helt væk fra tobak i mindst et halvt år. I en kontrolgruppe var det kun seks procent, der var røgfri efter seks måneder.

Politisk møder det modstand, at folk med usunde vaner skal belønnes for at leve sundere.

- Det er ikke billigt at ryge, så det er en konstant bonus i sig selv at holde op. Og jeg synes, det er et skråplan, hvis vi skal til at betale borgerne for at leve et sundt liv, siger sundhedsminister Sophie Løhde (V) til Berlingske.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress