Af - 13/10-15 07:30; Opdateret: 13/10-15 08:26

Dansker kåret til verdens bedste topchefDansker kåret til verdens bedste topchef

Novo Nordisks danske chef er ifølge anerkendt magasin verdens bedste topchef.

storybild

(Billede: Polfoto)

Starbucks, Nike, Walt Disney og L'Oréal.

Alle disse måtte se sig slået i kampen om at have den bedste chef. Danske Novo Nordisks Lars Rebien Sørensen er nemlig ifølge Harvard Business Review 'verdens bedste topchef'.

- Den globale vækst i antallet af diabetes-tilfælde har fået selskabets markeds- og børsværdi til at skyde vejret. Men placeringen er også et udtryk for Novo Nordisks' dybe engagement inden for sociale- og miljømæssige spørgsmål, skriver HBR.

LÆS OGSÅ: Novo Nordisk får insulinpræparat godkendt i USA

Verdens topchefer bliver vurderet på forskellige parametre blandt andet økonomiske resultater, hvor Lars Rebien Sørensen ligger nummer seks på listen ud af tusinde. På parametre som miljøhensyn og social ansvarlighed er han nummer ét.

Men placeringen er ikke nyt for Novo-chefen, også sidste år tog han ifølge Ritzau guldet på selvsamme liste. Han understreger, hvor vigtig den grønne filosofi er, i et interview med HBR.

- Hvis vi fortsætter med at forurene, vil der komme en mere striks regulering, og energiforbruget vil blive højere, siger topchefen.

LÆS OGSÅ: Novo Nordisk vil bygge stor insulinfabrik i Iran

Novo Nordisk er Danmarks største selskab målt på børsværdi. Og hele 80 procent af selskabet er målrettet behandling af diabetes. Det kan blive problematisk, hvis man pludselig finder en mirakelkur for diabetes.

- Da jeg blev topchef i 2000, forudsagde jeg, at vi ville kunne kurere diabetes inden for 15 år. Det er vi stadig 15 år fra at kunne, siger Lars Rebien Sørensen ubekymret.

- Det er fortsat et stort mål, og jeg siger til mine ansatte: "Hvis vi ender med at kurere diabetes - og det ødelægger store dele af vores forretning - kan vi være stolte", siger han.

LÆS OGSÅ: Kim sagde sit job op i Novo Nordisk: Nu vil han tjene penge på isterninger

LÆS OGSÅ: Novo øger halvårsresultatet med 57 procent

LÆS OGSÅ: Tidligere Novo Nordisk-direktør får toppost i FN

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress