Af Lars Sejr - 07/12-15 08:40

Næsesprayer kan hæmme børns vækstNæsesprayer kan hæmme børns vækst

Lægemiddelstyrelsen gør nu en lang række næsesprayer med binyrebarkhormon receptpligtige, fordi de kan forstyrre børns udvikling.

storybild

(Billede: Polfoto/arkiv)

Fra i dag af skal børn med høfeber og andre allergier i næsen forbi lægen for at komme i behandling med en lang række næsesprayer.

Det sker efter, Lægemiddelstyrelsen er blevet opmærksom på, at produkter med steroider såsom binyrebarkhormon kan hæmme børns vækst.

- En af producenterne har lavet et studie, hvor de kan se, at der kan være en smule væksthæmning hos børn. Derfor skal lægemidlerne på recept , så lægen kan kontrollere barnets vækst , siger afdelingslæge Hanne Larsen til Ritzau Fokus.

Studiet viser, at væksten risikerer at blive hæmmet med gennemsnitligt 0,27 centimeter, men for enkelte børn op til en halv centimeter på et år, hvis barnet er i behandling i et helt år uden pauser.

- Det kan blive til flere centimeter, hvis der er tale om kontinuerlig behandling over mange år. Og derfor er det nødvendigt, at der er en læge inde over, så man sikrer, at barnet kun bliver behandlet, når det er absolut nødvendigt. For eksempel hvis næsesprayen bliver brugt ved pollenallergi, kan der typisk holdes pause vinteren over, hvor barnet så ikke vil opleve væksthæmning, siger Hanne Larsen.

LÆS OGSÅ: Læserne er ramt: Har været på næsespray i 14 år

Samtidig ændrer Lægemiddelstyrelsen udleveringsbestemmelsen for næsesprayer med steroider, der kun er godkendt til voksne, sådan, at apotekerne kun må udlevere dem til personer over 18 år.

På Aarhus Universitet forklarer afdelingslæge, speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme Jesper Bille, at binyrebarkhormonet kan provokere det endokrine system, også kaldet hormonsystemet, der sørger for at kroppens celler kan "tale med hinanden".

- Normalt er det en meget lille del af den medicin, man sprøjter i næsen, som kommer over i blodet. Men hos børn kan alting snyde, så der kan godt komme mere i blodbanen den vej rundt, fortæller han.

Receptpligten omfatter ikke almindelige næsesprayer uden steroider, såsom Zymelin og Otrivin. De vil fortsat kunne købes på apoteker, i Supermarkeder og kiosker.

LÆS OGSÅ: Katrine er afhængig af sin næsespray: - Det føles som om, jeg er ved at blive kvalt

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress