Af - 20/01-16 07:48; Opdateret: 20/01-16 08:07

DMI: Frem med kælken nu – det er snart slut med frostgraderDMI: Frem med kælken nu – det er snart slut med frostgrader

Hvis du endnu ikke har været ude at kælke, så er det ved at være nu. Vi siger nemlig snart farvel til den bidende kulde, siger DMI.

storybild

Det er ved at være sidste chance for at kælke. Vejret bliver nemlig mildere, når vi kommer frem til weekenden ifølge DMI. (Billede: Polfoto)

Brrr...

De sidste mange dage har Danmark været ramt af frostgrader, der kan minde om sibirisk kulde, men det er snart slut med -15 grader om natten.

Vejret bliver nemlig lige straks varmere.

I dag (onsdag, red.) er det dog fortsat hundekoldt.

LÆS OGSÅ: Derfor må du IKKE spise sne - heller ikke det hvide

- Det har været klart i Jylland, mens der har været mere skyet på Sjælland og resten af landet, og det er sådan dagen starter. Der er pæne muligheder for at se solen i Jylland, siger Thyge Rasmussen, vagtchef hos DMI, og han tilføjer.

- Det vil være frostvejr hele dagen, men heldigvis ikke så meget vind. Kun en let eller jævn vind fra en nordlig retning.

Ifølge DMI bliver det fortsat koldt de næste par dage - og derfor er det sidste chance for at finde slæden frem, inden vejret skifter.

LÆS OGSÅ: Fryser du? Her finder du byens bedste varme chokolade

Det bliver godt kælkevejr både i dag (onsdag, red.), torsdag og fredag, men så ser det ud til, at vi vil se et omslag til mildere vejr i weekenden. Så vil vi få tøvejr, og sneen vil smelte, fortæller Thyge Rasmussen til metroxpress.

Hvis du vil nå at svinge forbi en kælkebakke, så er det altså ved at være sidste udkald.

- Hvis man gerne vil kælke, så skal man ikke satse på at gøre det i weekenden, lyder anbefalingen fra vagtchefen.

LÆS OGSÅ: Det koster dyrt at køre med is og sne på bilruderne

Fra på lørdag af forventer DMI nemlig 5-6 graders varme i Vestjylland, og resten af landet kan regne med temperaturer på omkring 2-3 graders varme.

Er det så helt slut med det kolde vejr fra på lørdag?

- Ja, i denne omgang ser det ud til, at der bliver plus grader om dagen. Det vil opleves som klart mildere, end det vi har i øjeblikket. Til gengæld bliver vejret mere gråt og med en del regn. Det kan man kalde for lidt kedeligere vejr, siger Thyge Rasmussen.

Hvis du har planer om at kælke de næste par dage, så er der her en oversigt over de bedste kælkebakker i Hovedstaden.

LÆS OGSÅ: SE KORTET: Her er de bedste kælkebakker

LÆS OGSÅ: Udsigt til skift i vejret efter mere sne og kulde

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress