Af - 03/06-15 08:06

Opråb fra tidligere anoretikere: Stop så med de vægt-debatter på FacebookOpråb fra tidligere anoretikere: Stop så med de vægt-debatter på Facebook

Opslag hvor piger lægger deres vægt eller udseende ud til offentlig debat i 'pige-grupper' på Facebook, skal stoppe omgående.....

storybild

(Billede: Privatfoto)

"Jeg er 12 år og vejer 52 kg er det normalt?" - spørgsmål som disse er i omløb på Facebookgrupper. Pigerne vil have andre pigers uforbeholdne mening om deres vægt og krop. Det satte Metroxpress fokus på i en artikel tidligere i dag.

Men vægt-debatten er ikke til gavn for de unge piger, det mener Cecilie Rønn og Manja Strømer Nielsen. Begge piger har været ramt af en spiseforstyrelse, og de beder nu pigerne på Facebookgruppen med knapt 20.000 medlemmer stoppe vægt-debatten.

- Opslagene er problematiske. De kan udlede noget grimt på den lange bane, som jeg har oplevet på egen krop. Det er allerede et faresignal, at de skriver sådan noget, mener 18-årige Cecilie Rønn, der led af anoreksi, da hun var yngre.

LÆS OGSÅ: Proteinguru gør oprør: - Man kan godt være super fit uden en sixpack

17-årige Manja Strømer Nielsen bakker op.

- Jeg bliver ked af det, når jeg ser pigerne skrive sådan noget. Bare én enkelt negativ kommentar sætter sig inde i hovedet - og alle de positive flyder forbi. Jeg ønsker ingen skal få det, som jeg havde det, fortæller hun.

Cecilie Rønn og Manja Strømer Nielsen kan godt se, at pigerne, der skriver spørgsmålene, med stor sandsynlighed gør det, fordi de er nysgerrige på deres egen krop. Men de mener alligevel ikke, at det gavner nogen unge piger, at debattere vægt på den måde.

- Jeg får associationer til, da jeg var syg. Jeg havde de tanker, som pigerne skriver. Jeg gik meget op i, om jeg var tyk. Men det var jeg ikke - jeg var ikke engang buttet. Jeg havde et forskruet forhold til min krop, siger Cecilie Rønn.

LÆS OGSÅ: Godt nyt for alle mænd: Drop fitness: Kvinder vil have en dad-bod

LÆS OGSÅ: Derfor står chefredaktør frem med dusk under armene og silikonebryster

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress