Af Marc Nicholas Thygesen - 06/07-15 11:00; Opdateret: 06/07-15 11:29

Forsvaret undersøger soldaters trofæbillederForsvaret undersøger soldaters trofæbilleder

Syv danske soldater er kaldt hjem fra Irak for at blive afhørt om billeder af krigsofre.

storybild

(Billede: Polfoto/FALS SIMON)

Flere danske soldater er kaldt hjem fra Irak og er afhørt, fordi de har været i besiddelse af billeder af afdøde krigsofre, som har karakter af trofæbilleder, skriver DR Sjælland.

LÆS OGSÅ: Danske Irak-soldater kræver højere løn

Ifølge auditør Jan Mortensen drejer det sig om syv personer, der er kaldt hjem, fordi de enten har været vidende om billederne eller selv har været i besiddelse af dem.

- Der er dukket noget billedmateriale op blandt det danske personel i Irak. Jeg vil ikke gå i detaljer, men det viser krigens ofre. Så nu skal vi finde ud af, hvad det er for nogle billeder, hvor er de taget og hvem, der har taget dem, siger han.

LÆS OGSÅ: Civile ofre får kun danske blodpenge hvis de freder forsvaret

Et billede viser et lig, der er spændt op på køleren af en bil. Ifølge auditør Jan Mortensen skal billederne dog ikke være taget af de danske soldater selv.

- Det er formentlig billeder og film, der har været udvekslet mellem danskere og nogle af vores samarbejdspartnere. Det er klart, man kan altid diskutere, om det er i orden at have den slags billeder, siger Jan Mortensen.

LÆS OGSÅ: Danske soldater dræbte mindst 18 civile afghanere

Danske soldater skal indberette det, hvis de får viden om handlinger, der er i strid med den humanitære folkeret.

Hvis det er tilfældet her, kan soldaterne risikere alt fra en påtale til en decideret straffesag. Soldaterne blev afhørt onsdag, men ingen af dem er i øjeblikket sigtet eller mistænkt.

Ifølge auditør Jan Mortensen er det af helt praktiske årsager, at soldaterne er kaldt hjem. Alternativt skulle auditørkorpset være rejst til Irak eller Kuwait.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress