Af - 02/09-16 08:25; Opdateret: 02/09-16 11:53

Christiania-skyderi: Formodet gerningsmand er dødChristiania-skyderi: Formodet gerningsmand er død

25-årige Mesa Hodzic er død af sine kvæstelser.

Bildstrecke im Grossformat »

25-årige Mesa Hodzic, der er sigtet for at have skudt to betjente og en civil onsdag aften på Christiania, er død af sine kvæstelser.

- Min klient er erklæret død i nat klokken 01.42. Det er dybt tragisk, både hvad han har gjort, og det som det er endt med, siger forsvarsadvokat Jacob Kiil til TV 2.

Den sigtede blev skudt og hårdt såret af PET's Aktionsstyrke torsdag morgen i Tårnby på Amager.

Den ene af de to betjentes tilstand er fortsat kritisk. Han blev under skudepisoden onsdag aften ramt i hovedet.

Opdateres...

Torsdag kom det frem, at den 25-årige Mesa Hodzic, der er dansk statsborger med rødder i Bosnien Hercegovina, skal have haft tilknytning til den islamistiske gruppe Millatu Ibrahim.

Der er tale om en islamistisk gruppe, som har sine rødder i Tyskland, hvor den er blevet forbudt med henvisning til, at den opfordrer til vold.

På nuværende tidspunkt er der intet, der tyder på, at den 25-åriges tilknytning har haft indflydelse på skudepisoderne på Christiania, siger politiet.

Skudepisoden skete, da to civilklædte politifolk stoppede den 25-årige mand, der kom cyklende med dagens omsætning for salg af hash, for at anholde ham.

Han modsatte sig anholdelsen og skød de to betjente, hvorefter han råbte "er du også fucking panser?" til en civil mand i nærheden, hvorefter han skød manden i benet.

Under grundlovsforhøret i dommervagten torsdag var der lukket døre, selv om sagen har interesse for offentligheden.

Det skete af hensyn til politiets efterforskning. Der kunne, ifølge anklagemyndigheden, nemlig være andre medgerningsmænd, som ikke skulle have mulighed for at følge med i efterforskningen igennem pressen.

Foruden drabsforsøg, blev den 25-årige sigtet for hashhandel med 48 kilo hash, 2,7 kilo skunk, 2,7 kilo pot, 1476 joints og 399 store joints samt hasholie og 51 hashkager.

LÆS OGSÅ: Fængslet for skyderi på Christiania sympatiserer med Islamisk Stat

LÆS OGSÅ: Hårdt såret mand fængslet for skud mod politifolk

LÆS OGSÅ: Skuddrama på Christiania: Mand sigtes for tre drabsforsøg

LÆS OGSÅ: Formodet gerningsmand er tidligere anklaget for voldsomt drabsforsøg

LÆS OGSÅ: Politiets chef: Skud er angreb på alle politifolk

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress