Af - 15/07-15 07:03

I Danmark er det kvinden, der klarer vasketøjetI Danmark er det kvinden, der klarer vasketøjet

At det stadig i stor stil er kvindens opgave at klare vasketøjet kommer ikke bag på garvet kønsforsker.

storybild

70 procent af al tøjvask klares af kvinden i de danske hjem. (Billede: PR-foto)

Det er stadig kvindens opgave at klare tøjvasken i de danske hjem. Det viser en undersøgelse, som M3 Research har foretaget for hvidevareproducenten Bosch.

Undersøgelsen viser, at det i hele 70 procent af de danske husstande primært er kvinden, der klarer tøjvasken. Tallene kommer ikke bag på lektor og kønsforsker Karen Sjørup fra RUC.

- Vi er uhyre traditionelle, når det gælder fordelingen af pligterne i hjemmet. I de fleste parforhold er der en indbyrdes forståelse af, at kvinder er bedst til opgaver som rengøring og tøjvask, mens mænd tager sig af grillen, slår græs og ordner have, siger hun og fortsætter.

- Man skal også huske, at tøjvask er blevet så nemt, og at det ikke længere er noget, vi bruger specielt lang tid på. Derfor bliver det heller ikke det store konfliktpunkt mellem mænd og kvinder.

LÆS OGSÅ: Nu henter og bringer postbuddet også dit vasketøj

I modsætning til Karen Sjørup kommer resultatet bag på Mette Ertel, der er brand manager for Bosch Hvidevarer i Danmark.

- Vi havde en forventning om, at undersøgelsen ville vise, at mænd var bedre til at tage sig af tøjvasken derhjemme. Men det fremgår tydeligt, at tøjvask stadig suverænt er kvindernes domæne, siger hun.

LÆS OGSÅ: Kvinde forsvandt ned i hul da hun hængte vasketøj op i haven

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress