15/11-15 12:24

Kronprinsen vil se fremad efter Paris-angrebKronprinsen vil se fremad efter Paris-angreb

Kronprins Frederik opfordrer til, at man fortsat er fri i tanken og ser lyst på livet trods fredagens angreb.

Her en reaktion fra folk i Paris. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Når sorgen over fredagens angreb i Paris er bearbejdet, skal danskerne fortsætte livet med frie tanker og optimisme.

Sådan siger Kronprins Frederik søndag efter en mindehøjtidelig i Den Reformerte Kirke i København.

- Vi skal fortsætte vores måde at leve på, være frie i tankerne og se lyst på tingene uagtet, at der er nogen, der vil noget andet, lød budskabet fra Kronprins Frederik til TV2, da han forlod kirken.

Her var den danske tronarving mødt frem sammen med blandt andre statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), og adskillige ministre og partiledere.

Kronprinsen medgav, at det kan være svært at se optimistisk på tingene lige nu.

- Det, der er foregået, er en rædsel. Det er dæmoniserede mennesker, der har foretaget noget uværdigt. Mine tanker er med hele det franske folk. Jeg har familie og venner (i Frankrig, red.), som heldigvis ikke var impliceret, men mine tanker går også til dem, erklærede Kronprins Frederik.

LÆS OGSÅ: OVERBLIK: Det ved vi om terroristerne

LÆS OGSÅ: Overblik: Terror rammer Paris

LÆS OGSÅ: Mindst 21 udlændinge blandt de dræbte i Paris

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress