Af Lars Fogt - 13/10-15 08:39

Statsansatte fyret for brændetyveriStatsansatte fyret for brændetyveri

Naturstyrelsen har afskediget og politianmeldt to ansatte og uddelt tre skriftlige advarsler for tyveri af adskillige vognlæs flis til brændefyr.

storybild

To ansatte i Naturstyrelsen fyret for at stjæle flere vognlæs med flis til brændeovne. En række andre ansatte har taget brænde selvom de ikke måtte. (Billede: Polfoto)

En række ansatte i de danske statsskove har været så glade for træ, at de har taget trailerlæs af brændeknuder og flis med hjem.

Naturstyrelsen har således måtte fyre, politianmelde og uddele skriftlige advarsler til i alt fem personer i de 19 danske naturforvaltningsenheder for tyveri af adskillige vognlæs træ. Det fortæller vicedirektør David Fjord Nielsen.

- Vi har foretaget to afskedigelser og politianmeldelser af to medarbejdere og uddelt tre advarsler for uretmæssig hjemtagning af flis til brændefyr. Der har været tale om store mængder, idet omfanget dog ikke har kunnet fastslås, siger han.

Man opdagede også, at der i fem naturforvaltningsenheder var opstået en kultur, hvor ansatte, der ikke måtte, tog brænde med hjem. Et palletårn brænde koster typisk 2.000 kroner.

- Skovløbere er de eneste, der med baggrund i deres overenskomst må tage brænde til eget forbrug, hvis de bor i en af vores skovløberboliger. Vi kunne konstatere, at der enkelte steder havde udviklet sig en utilsigtet praksis, hvor flere gjorde brug af denne ordning. Derfor har vi nu præciseret reglerne, siger vicedirektøren.

Naturstyrelsen har netop fået kritik af Rigsrevisionen, der kalder det ‘ikke tilfredsstillende,’ at man holdt tyverisagen hemmelig i godt et år.

Formanden for Landsbrancheklubben for Statsskovarbejdere under 3F, Hanne Gram, mener slet ikke, det er forkert, hvis nogle af de 850 ansatte i statsskove har taget brænde.

- Vi betragter det slet ikke i 3F som tyveri. Derudover er sagen jo afsluttet, og de afskedigede er videre, siger hun.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress